S_FørOgNu

1. APRIL 1915

FØR OG NU

det ses paa gam le Billeder. I 1769 opførtes

Spiret efter Tegning af G. D. Anthon. Om

kring Aar 1820 var Menigheden i sit stør

ste Flor, men efterhaanden svandt den ind,

og da den i 1886 kun talte ialt 46 Medlem

mer, lukkedes Kirken. En Glansperiode

havde den haft i Trediverne, da G r u n d tv ig

havde Tilladelse til at holde A ftengudstje

neste her for sin frie Menighed.

Efter 1886 stod Kirken ubenyttet og for

faldt, indtil den i 1909 atter blev taget

Brug som Sogneldr-

rets øverste Del, hvis der kunde rettes no

gen Anke imod det.

„Jo, det har en F ejl,“ blev der sagt, „Spi

ralgangen gaar den gale Vej — venstre om,

imod Solen.“ Hvad Bygmesteren, Thurah,

svarede dertil, vides ikke, men i hvert Fald

fandt han ikke Anken saa berettiget, at

han følte sig forpligtet til at udføre

Dødsspringet.

30. September 1909 var givet Regeringej

Bemyndigelse til at afhænde Voldterrænet

„naar de nye Kystbefæstningsanlæg paj

Amager om nogle Aar er fuldførte“. Deri

behøvede ikke at ligge nogen Fare, men da del

ene Vognlæs Fyld efter det andet blev ført

ud i Graven, blev man ængstelig for, at der

ogsaa forberedtes andre A ttentater paa

dette smukke Parti.

ke efter en grundig

Restauration af Arki

tekt Fritz Koch. Da

„Marmorkirken“

M ellem tiden

havde

faaet Navnet Frede-

rikskirken, omdøbtes

Kirken paa Christi

anshavn til C h r is ti-

a n s k ir k e n .

„Manden paa

Frelsers Taarn“.

Et interessant B il

lede bringer vi paa

Bladets 3. Side. Det

er Kristusfiguren med

Flaget, der staar paa

Kuglen paa Vor Frel

sers

Kirkes

Spir,

alm indelig

kaldet

„Manden paa F rel

sers Taarn“.

Den kendte Chri-

stianshavns -Fotograf,

Hr. Johannes H a n 

sen , optog nogle B il

leder af Vor Frelsers

Kirke, da den i H alv

femserne var under

Restauration. Medens

Spiret var omgivet af

Stilladser, var der en

Lejlighed til at faa

en „Plade“ paa nært

Hold af „Manden“,

og Hr. Hansen en

trede derop med sit

Apparat, men da han

endelig naaede op

paa Kuglen, kunde

der intet B illede ta 

ges, fordi Afstanden

fra Tømmerværket til

„Figuren“ var for rin

ge. Han fik da Tom

mersvendene til at

lægge en Bro ud i

Himmelrummet, hvor

han i passende Distance kunde staa med

sit Apparat, og i denne Situation, paa et

Par Brædder uden Rækværk, 276 Fod over

Jorden er B illedet taget i August 1896.

Manden, der er noget prim itiv i Mode

leringen, er udført i udhamret M etal og 5

Alen høj. Kuglen, hvorpaa han staar, er 4

Alen i Diameter. At 12 Skomagere, som

det hedder, kan sidde i den og arbejde, er

maaske ingen Overdrivelse, men alt for

store Armbevægelser tillader Pladsen dog

ikke. Derimod kan nok, som det andet

Steds siges, 12 Personer sidde derinde og

spise.

Der fortælles, at da det smukke Spir var

færdigt, var Bygmesteren saa stolt af sit

Værk, at han tilbød at springe ned fra Spi

Indtil videre cr del

blevet ved den Op

fyldning, som dei

Gang skete, efter Si

gende c. 1000 Kubik-

favne Fyld, men alle

rede dette har gjort

et ikke ringe Skaai

i Idyllen.

Forhaa-

bentlig lykkes del

de Kræfter, der n

er i Bevægelse for al

bevare Voldpartiernt

og Gravene herude, al

forhindre yderligere

Angreb.

Vor Frelsers Taarn, set fra Amagerbro (gammelt Billede).

Christianshavns Vold.

Ser man ind imod Christianshavn fra „den

bedækkede V ej“, der løber udenom Stadsgra

ven, frembyder der sig uforligneligt smukke

Partier. Af et saadant bringer vi en Gen

givelse paa Bladets 4. Side.

Man forstaar godt, at ikke blot Chri

stianshavnerne, men alle, der holder af

Byen, for enhver Pris vil se disse Voldpar

tier bevarede. D et vakte ikke ringe For

skrækkelse, da det for et Par Aar siden

rygtedes i Byen, at man var i Færd med

at tilkaste Stadsgraven paa et Stykke, der

laa nærmest ved Amagerbrogade, hvor vort

B illede er taget. Ved nærmere Undersø

gelse viste det sig, at der ved en Lov af

Fængselskirken.

Paa Bladets 8. Sidf

bringer vi et Interi

ør fra Kirken i Chri

stianshavns Straffe

anstalt, der, som ml

ser, er helt smuk os

hyggelig, saaledes al

ogsaa Kirkerummel

kan gøre et for

ædlende Indtryk pal

Fangerne. I Midte«

ser man Prædike

stolen, og bagved el

Alter med Frelse

ren paa Korset. Til

hver Side af Prædi

kestolen gaar et Pul

pitur, hvor to Kvin

der, en paa hver Side,

holder Opsyn med de

kvindelige Fanger i

K irkestolene. Unde«

Prædikestolen er et

særligt Alterbord for

Nadvergæster. De for

reste Stole paa Gul

vet er indrettede for

Cellefanger, som pa<

Vridsløselille, saale

des at disse kun kan

se Præsten og Opsynet, men ikke andre. Bag

ved er alm indelige Stole for Fællesfangerne-

Til den liturgiske Gudstjeneste Juleaften

smykkes Kirken med to store Grantræer mej

Julelys og Granguirlander paa Pulpituret.

Forøvrigt er der ogsaa i Fængselsgaarden

en ikke ringe Hygge, særlig fremkaldt ved

en tidligere Inspektør Froms Initiativ.

den utvivlsom t rigtige Tanke, at det Skønn®

i Naturen er en god Hjælp til at gøre Men

neskene bedre, fik han plantet Kastanie-i

Syren- og Guldregntræer i Gaarden og vild

Vin op ad Murene.

Den Omstændighed, at Fængslet speciel

er for k v i n d e li g e Fanger, bidrager ikkf

lidt til, at der inden Døre ikke ser n®[

saa trøstesløst ud, som i andre Fængsler