21 Maj. bemærkes, om den er første (prima), anden (sekunda), tredie
Nr. 178. (tertia) o. s. v.
§ 33. Kassebetj enten skal drage Omsorg for, at de ham
betroede Penge og andre Værdier opbevares paa saa betryg
gende Maade, som Omstændighederne tillader, og saaledes,
at deres Tilstedeværelse til enhver Tid kan konstateres. Han
maa ikke sammenblande de ham betroede Midler med egne
eller andre hans Embede uvedkommende Midler. Offentlige
Pengeeffekter bør saa vidt muligt indskrives eller noteres som
Staten tilhørende og, forsaavidt Kassebetjenten staar under
Tilsyn af en højere Myndighed, forsynes med Paategning om,
at de ikke uden dennes Samtykke maa kvitteres, afhændes
eller pantsættes.
§ 34. Kassebetjentene er ansvarlige for det Tab, der i
Tjenestens Udførelse forvoldes af deres Fuldmægtige og
øvrige Kontorpersonale, forsaavidt de har udvist Forsømme
lighed ved Personalets Antagelse, ved Tilrettelægningen af
dets Arbejde eder ved Tilsynet med dettes Udførelse.
§ 35. Finansministeren kan, hvor Forholdene kræver
det, bestemme, at der, naar en Kassebetjents Regnskab er
decideret, og det Kassebetjenten efter Decisionen paahvilende
Tilsvar er berigtiget, gives Kvittering paa Regnskabet.
Kvittancen beskytter dog ikke Kassebetjenten mod senere
opdaget Ansvar, men saadant Tilsvar kan, efter at Kvittan
cen er udfærdiget, ikke søges betalt i den Sikkerhed, som
nogen anden maatte have stillet for Kassebetjenten. Heller
ikke kan noget Efterkrav gøres gældende mod Kassebetjen
ten eller hans Arvinger mere end 10 Aar efter Kvittancens
Udfærdigelse, medmindre han har gjort sig skyldig i Svig.
§ 36. Med passende Mellemrum skal der foretages
Eftersyn af de hos Kassebetjentene beroende Beholdninger
af Penge og andre Værdier, ved hvilke Eftersyn tillige paases,
at Kassebetjentenes Bøger og Regnskabsvæsen i det hele er i
foreskreven Orden.
De nævnte Eftersyn bør, hvor det drejer sig om Penge
beholdninger, foretages saaledes, at Kassebetjenten ikke
1937.
568
Bkg. af Lov om Statens Regnskabsvæsen m. m.




