783 / 1372
Cirk. til Naturfredningsnævnene.
665
1937.
I § 18 er det fastsat, at en ved Kendelse af Overfrednings
nævnet paalagt Servitut kun kan hæves af Overfrednings
nævnet, og at de for Kendelser i Almindelighed gældende
Bestemmelser ogsaa kommer til Anvendelse ved Ophævelse
af tidligere Kendelser.
I § 19, 3die Stk. er Grænsen for de Erstatningsbeløb, om
hvis Udredelse endelig Afgørelse kan træffes af Frednings
nævnet, forhøjet fra 200 Kr. til 500 Kr.
Ved Lovens § 22 er den ældre Lovs § 17 ændret saaledes,
at Spørgsmaalet om Erstatning for Forsinkelse afgøres af
Fredningsnævnet, naar Sagen ikke har været indanket for
Overfredningsnævnet.
Vedrørende § 23 henleder man Opmærksomheden paa
de Fredningsnævnene ved Bestemmelser i Stykkerne 2, 3,
4, 5, 6, 7, 9 og 11 paalagte særlige Opgaver.
Med Hensyn til Bestemmelsen i Stk. 2 bemærkes, at
Ministeriet vilde finde det ønskeligt, at Fredningsnævnene
snarest muligt selv lod konstatere, om og eventuelt i hvilket
Omfang der foreligger Hindringer for Almenhedens Færdsel
langs Strandbredderne.
Den i Forslaget til Loven optagne Bestemmelse om Over
førelse i visse Tilfælde af Bestemmelserne om Strandbredder
til nærmere angivne Søbredder er bortfaldet, men paa For
anledning af det af Folketinget nedsatte Udvalg henledes
Opmærksomheden paa Ønskeligheden af i eventuelt forelig
gende Tilfælde ved Lovens almindelige Bestemmelser at søge
aabnet almindelig Adgang til Fodstier langs Søer og Aaer.
Opmærksomheden henledes paa Stykkerne 2, 4 og 5
i § 24.
Med Hensyn til § 25 henledes Opmærksomheden lige
ledes paa de Fredningsnævnene ved Bestemmelser i Styk
kerne 2, 5 og 6 paalagte Opgaver.
Med Hensyn til Opførelse af Bygninger ved Skove er
det i Stk. 5 bestemt, at der i Tvivlstilfælde skal indhentes
Erklæring henholdsvis fra Naturfredningsraadet og fra Dau-
9 Juni.
Nr. 84.