ArbejdernesLæseselskab

Ligeledes var der dannet en

Diskussionsklub,

hvor betydningsfulde

Emner sattes under Debat. — Taleevnens Udvikling har alle Dage

haft ivrige Forkæmpere i vort Selskab. Intet Under, thi Læsningen

af de mange gode og tankevækkende Bøger førte meget naturligt til,

at mange Læsere fik Lyst til at fortælle hvad de havde lært af Bøgerne,

hvilke Indtryk de havde gjort, og hvilke Tanker de havde sat i Be

vægelse.

Dramatisk Klub

bør heller ikke forglemmes, hvor Talen er om Ny

dannelser i Læseselskabet. I Aarenes Løb har Klubben opført flere

større sceniske Arbejder, i hvis Udførelse man altid har sporet en me

get prisværdig Stræben.

Endelig kan nævnes, at

Cykleklubben,

navnlig i Sommertiden, har

været et meget oplivende Moment for den sportselskende Ungdom i

Selskabet.

Den beklagelige Kendsgerning, at vi altid har været henvist til at

virke under et større eller mindre økonomisk Tryk, har bl. a. haft til

Følge, at vi bestandig havde maattet tage til Takke med smaa og

snævre Lokaler, der ikke, som en smart Hotelejer i sin Tid skrev om

sine, »forenede Hjemmets Hygge med Selskabslivets Elegance«. For

dringerne var imidlertid ogsaa paa dette Omraade større end tidligere;

men med det lave Kontingent lod gennemgribende Reformer paa dette

Omraade sig ikke iværksætte.

Den 7. Oktober 1909 fyldte Læseselskabet 30 Aar. Dagen fejredes

med den traditionelle Stiftelsesfest, som ogsaa denne Gang fandt Sted

i Prins Wilhelms Palæ. Et af vort Selskabs ældste Medlemmer, Borg

mester J. Jensen, holdt en smuk og stemningsfuld Festtale, hvori han

bl. a. udtalte, at Læseselskabet fra først af var opstaaet som et Ud

slag af Arbejderklassens Trang til at udvide sit Livssyn. Borgmesteren

fremhævede videre den store Betydning, som det opdragende og sel

skabelige Liv i denne Forening har haft for de arbejdende Klasser.

Efter Festtalen fandt der en Underholdning Sted, hvor kgl. Kapel

musikus

F. Marke

og Frue samt Skuespillerparret

Clara

Carlo

Wieth

m. fl. medvirkede.

Som sædvanlig sluttede Aftenen med Festmaaltid,"Tivor Taler og

Sange vekslede til Ære for det 30-aarige Fødselsdagsbarn, som man

ønskede Lykke og Held i de kommende Tider.

I Sommeren 1910 led vort Selskab et smerteligt Tab, idet vor før

ste Velynder og trofaste Ven gennem mange Aar, Direktør Jul. Schiøtt,

afgik ved Døden. I ham mistede vi en trofast Støtte og Oplysningsbe

vægelsen i sin Helhed en utrættelig og altid aarvaagen Forkæmper.