ArbejdernesLæseselskab

Aar. I dette Tidsrum fortsattes Kampen for at modarbejde den Til

bagegang, der som en Uvejrssky stadig truede Selskabet.

For at hverve nye Medlemmer startede man en energisk Husagita

tion, som efter de foreliggende Beretninger gav et meget godt Re

sultat.

Under disse vanskelige Forhold var den hyppige Skiften Formænd

mindre heldig.

I Foraaret 1913 besattes Formandspladsen med Typograf Poul

Hansen. Men allerede Aaret efter maatte han vige for

N. K. Christen

sen,

som kun kom til at virke i nogle faa Maaneder, idet han ved Ver

denskrigens Udbrud indkaldtes til Sikringsstyrken. Nu overtog Poul

Hansen atter Stillingen som Formand, der efterhaanden var bleven

vanskelig nok og paa en vis Maade utaknemmelig, da den tilbagegaa-

ende Bevægelse ikke just virkede opmuntrende og heller ikke bidrog

til at Medlemmerne med særlig Begejstring saa op til Ledelsen.

Som altid, naar Begivenhederne udvikler sig paa en mindre til

fredsstillende Maade, lod Pessimisterne høre fra sig og spaaede Sel

skabet intet mindre end Død og Undergang i en nær Fremtid. — Hel

digvis var der dog et Flertal indenfor Selskabet, der saa lidt lysere paa

Tingene og kraftigt modarbejdede de selvopgivende Tendenser.

Da det stadig kneb for Selskabet at klare Udgifterne, fremkom

den Tanke, om det ikke vilde være betimeligt at nedlægge Læse- og

Konversationsværelserne og kun virke ved Udlaan fra Bogsamlingen

og ved Foredrag og Oplæsninger m. m. som i Selskabets første Dage.

Naturligvis vilde det være et Tilbageskridt, men dog at foretrække

frem for at give helt op. Heldigvis blev det ikke nødvendigt at fore

tage denne Amputation.

Aaret 1914 var jo i sin sidste Halvdel en trist Ouverture til det

rædselsfulde Drama, der i de følgende fire Aar udspilledes paa vor

skønne Jord.

Den triste Stemning, Krigen frembragte, føltes ogsaa i vort Sel

skab, som under disse Forhold ikke kunde øge sine Forudsætninger

for at vinde frem. Et lille Lyspunkt i al Graaheden bød dog Aaret os,

idet Statstilskudet forhøjedes til 1000 Kr. aarlig. Hermed var vort

Ønske fra 1901 opfyldt. Men Ventetiden havde jo unægtelig været

noget lang.

Allerede i Aaret 1911 var Kontingentet forhøjet til 40 Øre maaned-

lig, hvoraf dog de 5 Øre gik til det saakaldte

Lokalefond,

der, som