9 / 118
A. L.
Faldt dine Frø i Mulden?
Spirede frem derved
Træer og sjældne Planter
og skønneste Blomsterbed?
Hang der paa alle Grene
Frugter af ædel Sort?
Kastede du alene
Ukrudtets Rødder bort?
Ja, der var liflig Grøde,
Frugter i tusind Fold.
Kundskabens sunde Tanker
gav du dig selv i Vold.
Viden, og Skønheds Ynde,
lyste som Solen klart,
Bøgernes stille Verden
aabned sig i en Fart.
»Lys over Landet!« bød du,
satte det som dit Maal;
Dumhedens tørre Avner
kastede du paa Baal.
Hil dig! du vandt vel Sejre
gennem halvthundred Aar;
se dig da kun tilbage,
hvor dine Minder staar.
Georg Bruun.