FraGamleKongensKjobenhavn

112

ftilling, ubeit at tjan maatte laane klæber ubenfor ©arberoben, iffe

blot ^jole, S5ujer o. f.

men ogfaa Stnneb. 5$eb benne Seiligfyeb

tjaobe tjan af @tat§raab ©. faaet en ©fjorte tiltaanå; men ba ben

oar for ftor og for lang til I)ant, og be forte SSu^er, ber Ijørte til

tjanS 2)ragt, iffe fnnbe optage beit, lob tjan ben nben uibere fjæitge

ub bag til, bæffet af kjolen. S ©ceitcn i

Slft, fpor Sean flæber

l)am paa efter franff Sftobe, tager l)an§ $jole af og taber 23agfiben

af ben oenbe for til, glemte l)an fit Sirrangement af ©fjorten, fom

ba tit nntaabelig Satter fra Jilffuerneå ©ibe præfenterebe fig for

gorfamlingen, og bette fmuffe ©tjn gjentog fig Ijoer ©ang, Scan

breiebe fjant runbt for at faae ben tange £)al§flttb Diflet om Ijant.

£)øerfen 9tafjbef eller Sean funbe begribe, fjtiorfor ntan to faa hjertelig;

9tal)bef tilffreo bet berfor fit gobe ©pil, tt)i han oar fulbt og faft

ooerbeoift om, at (jan fpillebe ubmærfet. — SDa Snftruftør ©tljmarU

haube forlabt Jfjeatret, og en af be Jilftebeoærenbe ptrebe fin S3e-

flagelfe otier bette Jab, fagbe 9tal)bef: „Saoift er bet beflagetigt; ber

er fun to Stftænb i tjele 33tjen, ber funne erftatte ©djtoarlj fom „oærbig

gaber", men uljelbigoiS forbljber bereS ©tilliug bent begge to at gaa

til Jtjeatret." 2>a man berpaa forunbrct fpurgte Ijant, IjOcnt biéfe to

„9laa, og ben anben?" — „£>et er mig." — SDer er Ijerocb at be-

mærfe, at ®onferen§raab (S. oar cit næften lige faa flet „oærbig

gaber" fom 9M)bcf felo, og Slnefboten beoifer faalebeg, at l)an lige

faa libt forftob at bebømme 9lnbre font fig felo. Otto fortæller ogfaa,

at man en Slften Ijatibe faaet Jl)oroalbfeu op paa SBræbberne i 95orup§

ffulbe fige ben enefte 9?eplif, Ijan Ijanbe; nten ben ubebleti ganffe.

„9iaa, Ijtmb blioer bet til?" IjOiffebe 9'ialjbef iorig til fin Stftebfpillenbe,

bog noget! fig, Ijnab ber falber Sig inb!" fagbe 9tafjbef fjalo l)øit