FraGamleKongensKjobenhavn

156

træbe frem; man begijnbte oirfeltg at tro, at bet utlbe oære fjant

umuligt, ba fjan lob fige, at man funbe begtjnbe Sllten. ©ont en

©ftjgge oaflebe (jan inb paa ©cerien; ben SJt'atljeb, Ijuornteb fjan greb

paa ©tolen for at i)oIbe fig, ben bøbe, flangløfe gremfigetfe af be

førfte 9ieplifer, ben Ijalo bruftne £ie gao et faa fanbbru og ffrceffe*

ligt SBiHebe af ben IjalOopIøfte konge, ber af 9icebfel for Søben

Hamrer fig til Stbet, at be anbre SRoEefjaøenbe ængftebeS og troebe, at

bet oar bet fibfte (Snift af Sio fjoå kunftneren, ber gao fjan§ Snb?

træbelfe en faa frtjgtelig ©anbljeb. 2J?en bet næften ubfluffebe Sio

fXamntebe op igjen, ba kongenS ^eftigfjeb atter pttrebe fig, og Ijan

fpillebe 9aolIen til (Snbe meb al ben kraft og ©eniafitet, IjOormeb

Ijart Ijaobe begijnbt ben. 9J?an lebebe Ijarn op paa Ijans SScerelfe,

ntebenS fjan flere ©auge meb meget mat ©tentrne gjentog: „^>Oor jeg

er træt; jeg oeeb iffe, naar jeg fan fpille igjen, jeg maa Ijaoe

ligfjeb; ©ommeren maa fjjælpe mig." Set Ijeroeb ubtalte £>aab briftebe:

bet oar fibfte ©ang, fjan Ijaobe betraabt ©eenen, og ben 4. Cftober

1834 tnbflumrebe Ijait i fin §uftrue§ SIrine.

©aalebeS afbrøbeS brat en kunftnerbane, ber oel Ijaobe oceret

forljolbsois fort, men i ben fibfte Se l befto mere glimrenbe. Se

talt, iffe oibere Ijelbige, men benne ^anffeligljeb beljerffebeS af et

Itgljeb efter ben 9toIIe, Ijan Ijaobe at ubføre. Sfær oar Ijait en hefter

t at maffere fit Slnfigt og gioe bet bet rette llbtrtjf. .£iOab ber meget

og til at inbioibualtfere karaftererne, Sisfe SlanbSgaoer oifte fig

iffe blot t ljan§ kunft, men ogfaa t anbre Retninger; Ijait oar en

begaoet Segner, ffreO fmuffe Sigte og oar i 9iegleu ben, font ffreo