FraGamleKongensKjobenhavn

159

Perfonttgfjeb. Slanbt bisfe t)ar jeg bog iffe funbet ©fterftaaénbe, for

f)0iS paatibetigtjeb jeg fan inbeftaa. 9?ofenfitbe teøebe, font befjenbt,

i temmelig fnebtte Omftænbigtjeber. -<pan Otfbe gjerne betate, mctt

tjans ©One foarebe iffe aftib tit 2$ittien. ©n Sag, ba tjan Oar t

Sab paa SfttjSfenften og gottebe fig meb at foøtnme, font ber tjarn

plubfetig en SDfanb intøbe, font, træbenbe QSanbe, melbte fig font

fjanS ©fræbber og fpurgte tjam, naar tjan tænlte paa at afgjøre fin

hegning. „Set gjør mig meget onbt, ga’r ," foarebe Sftofenfitbe,

gjørenbe nogle Sag meb Slrme og Sen, „Se maa gtoe Sib, ga’r,

for nu fjar jeg oirfetig ingen ^Sertge tjoS mig." — Set Oar en ftor

gornøietfe for 9Rofenfitbe at betragte StjrS, ifær SnfefterS Scefett og

gærben. ©n Sag font tjan paa ©eenen og bentærfebe ba tit ett

anben ©fuefpttter, at bet tjaobe i tjøi ©rab forbaufet tjam at finbe

ubpræget ©ftertanfe tjoS en gtue. „Sa jeg i 9)iorge§ taa oaagen i

min ©eng," fortalte tjan, „fif jeg ©ie paa en Soppe og en gtue,

ber tjaobe taget ptabs paa ntin ©engetjeft. Se betragtebe tjinanben

nøie. ptubfetig gao Soppen et afrobatift ©pring, og borte Oar ben.

gorbaufet bteO gtiten ftaaenbe og ftirrebe efter ben gorfounbne, men

ptubfetig gao ben fig tit at file affteb tangS ©engetjeften, OebJjOiS

goerfom Oar rig paa pttbfige ^iftorier, font tjan næften attib

teoenbe gantafi oar meget oirffom, og bestige ^iftorier fortatte tjan

meb <f)agt, men SiæOeljagt — ffubt et kronbtjr og fire StgertjønS paa

kart faa ftor font en titte Stub — i bet famme font buntpenbe neb