167
burbe (abe beit titte $ugling bftue tjjemme, tjuitfet uæffer SKoberené
tjoiefte Snbignation. £>un gab nof nibc, fjuab bet egenlig foutnter
Ijant oeb, tjan fan pa§fe fig felu — bet lille
gjor iffe Ijam nogen
©fabe. .Jpatt Uil maaffe, at Sarnet ffat bliue tjjemme og ffjotte fig
felu — for tjan maa Utbe, at -Jpanfen — bet er nof 50cabamens
iWanb — er paa Slrbeibe til fent paa Slftenen og fan attfaa iffe
paSfe Sarnet. „Dg jeg gab nof fe," nebbteU Ijun, „IjUorfor jeg
ffulbe ncegte mig ben gornøtetfe at gaa i Xtjeatret. ©et fan jeg fun,
naar jeg tager Sarnet meb — og jeg bnjbcr mig iffe om, IjUab faa*
banne ©pringftjre figer. ©aa, nu ffat ©u nære ftitte, titte Sotte
— fntagte bet iffe gobt, oil ©u tjaue mere? — ©et er forffræffelig,
Ijoab ©u fan brtffe. @aa! ©e maatte onffe fig, at be tjaube faaban
en, font ©u er." — ©en unge ^5ige paa førfte Sænf leer, og
©tagterfoenben figer: „SØtobamen ffulbe IjaUe taget Suggen nteb, faa
funbe ben Silte nigfeS t ©øUn."
Sogen begtjnber at fljtbeg. (Su Slmagerpige blioer ffubbet inb
af to unge SJienneffer, ber ft)neg at tjaUe fooret tit 9Jcineroa§ gane,
og af tjUitfe ben ene er forfjjnet nteb Srtller. (£’t ^ar iDtabamcr og
en §aanbuærfgfoenb famt en bito Særebreng inbfinbe fig efterljaanben.
Thm
begtjnber alterebe at ftonne og pufte, ttji Sltmoéfæren er temmelig
trtjffenbe. 9cu ljøre§ en ^arlamenteren i ben aabne Sogebor. ^ara*
pltjmagcrntabamen uttberljanbler nteb en ttjf Matrone, ©enne tjar
ube paa ©oruet gioet to 9Jtarf for en ^tab§ paa ben førfte Sænf,
og ba Ijun nu fer, at benne er opfljlbt, protefterer tjun ntob at fætte
fig ber og Uil IjaUe fine ^eitge tilbage. Sogeljøferffen erftærer i fin
eienboutmetige Sargon, at ber er „reictjtictj s^ta|", og fortætler, at Ueb
ben fibfte „©eburtåbagSforeftitting" øar ber fent paa Sænfen og „en lille
Sartt", ©en ttjffe SDcabame taber fig enbetig øUertate, Ijmt balancerer
ooer Ijete tre Sænfe nteb bereg Seboere og preéfet fig enbetig inb
mellem Sontfruen af ben bebre gamitie og ben ftotte uuge s$tge.