171
fomme til 2)berligtyeber; tynn tnger refigneret $ptnbg lige ting oeb
Ritten, tyøor t)nn bn iffe fnn fe bet minbfte.
gørfte Aft er tilenbe. ©ømnnben, fom nnber Aften tyar tcenet
fig titbnge og fnnet fig en titte Sur, Onngner nu og mærfer, at fjan
af ben ftærfe |>ebe er bleoen tør i ^jalfen. £>an træffer en temmelig
trinb Særfe op af Sømmen, tager fig en bvjgttg ©lurf, og ba tyan
fer, at ber enbnu er .'pøiuanbe, beflutter tyan at oære Oelgjørenbe
mob fine Sftebmenneffer. ,£>an btyber glaffen om og beber bem iffe
at forfmaa en ægte „Sornpeter". ©lagteren mobtager Xilbubet,
©tubenten meb brillerne ligefaa — tyan er nof bange for, at et Af
flag ffal blioe optaget ilbe — men Samerne ocegre fig trobs ©ø*
ntanbeng inbtrængenbe gorfifring, at be iffe bør forfmaa ©ubg ©aue.
gigurantinberne i Sogen Oeb ©iben af, ber tynOe fet glaffeng sJiunb=
gnng, begtynbe ni fnife. Set bemærfer ©ømnnben. „Hnbfltylb, mine
Seilige, nt jeg tyar oæret fan neberbrægtig iffe at btybe Sent førft.
bær fnn artig," figer tynn og ræffer glnffett inb. Silbubet tilbage*
oifes nteb et ntminbetigt „gty". — „©ngbe Se fty! Set ffulbe Se
nobtg. (Sn gob ©napg fttyrfer ^ugfelanlerne, og bent tyar Se jo
brug for. Su lille ©fjælm", figer tyan til en ung fjøtt ^'ige, ber
ifær gjør fig bemærfet oeb fin 9Jaintertyeb, „Su tyar ben ntybeligfte
©altiongfigur, jeg tyar fet i mine SiøfenSbage — Su ffal tynoe et
Styg!" og i bet fnntnte finner tynn bet ene ben oøer SogenS ©fillerunt
for nt fprtttge inb ttl gigurnntinberne. Ser opftnner nu en ©frigen
og sJtnnben. Se fnre ub nf Søgen for nt fnlbe pnn Sontro'lløren.
Setttte fommer tit. $an er t en iffe ftynberlig bebre Silftnnb enb
©øntnttben, og ber opftnner itu en lille brtybefmnp imellem be So,
ibet SontroEøren føger nt træffe tynnt ub nf Sogen, mebeng ©ø-
mnttben beftentt mobfætter fig bet. ©Ingterfoeitben finner fig pnn fibft*
næOnteg f>nrti, ibet tynn mener, nt bet er rigtig ©rin, og nt Sontebien
i Sogen er bebre enb ben pnn Styentret. fruentimmerne ffrige.