252 / 380
245
„©Icebeit er lig en $ømmerf»enb,
©om paa et SScertSfyuå man finber,
Og fom, ibet Ijan farer Ijen,
®ri!fer en ©napS og forfoinber."
Sllle btéfe (Sgenffaber i forbhtbeffe meb ben Ømftænbigljeb, at
man albrig beljouebe at bebe |am ont at ftjnge og fpille, beuirfebe, at
Ijan i ftørre eller mtnbre ft'rebfe af fine ©tanbéfætter uar færbeleS
uelfommen, fjb°r t)an &a ogfaa, tfcer naar ben rtjgenbe Bolle lom
paa Borbet, Uar ret i fit (5§. h an ^ar a^tb Mibtpunftet for Stjftig-
Ijeben, og i hctn§ forføg paa at Uebligefjolbe ben Uar ber iffe ©por
af $|3rætenfiøn. h an ^ar tillige, fom tibligere omtalt, fulb afmorfomme
Snbfalb og
®t ^Sar af btéfe funne maaffe interegfere
fiæferne. Blanbt Slnbet fortalte Ijan, Ijuorlebeå l)an'en Slften fra et
gobt kompagni uar bleøen fulgt hjem af et ^ar Benner, og bet ba
plttbfelig Uar falbet fjant inb at gjø fom en hunb — en (Sune, hart
forbanbt meb alle fine anbre fo rtrin , ©ette l)tbloffebe en po liti
betjent, fom forbøb Ijant biéfe ©temmeøUelfer; men 23ramfett mente,
at han Ijaube fulbftænbtg 9iet bertit. han forflarebe nemlig, at han
fjaube eiet en betlig Spubelljunb, til h^ilfett han tt^ltg t)abbe løft et
^olitttegn til 2 9tb. Men ftraj efter Uar ©tjret freperet, og bet
Uar bog ben minbfte f ornøielfe, Ijan funbe IjaUe, at gjø be 2 9lb. af.
(£n anben af f)°n^
tiar følgenbe: (Su ©lægtning af f)am
paa møbrene ©ibe, ber uar Sanbntanb, ffulbe en ©ag fjøre Btjfogben
i ©fjelffør i (Smbebåforretninger ub paa Sanbet. 3 følelfen af fin
Bærbigfjeb fpurgte Btyfogbett ben gamle Bonbe, ont Ijan uibfte, IjUent
Ijan Ijaube ben 9©re at fjøre for. „‘tftet", fuarebe Ijon, „men fogben
fagbe, at bet Uar Btjfogben i ©fjelffør, jeg ffulbe fjøre for", „©et
er bet ogfaa, men IjUab mere er, bet er hele Btjen ©fjelffør, ©u
fjører". „S fe rtei, Uil man fe!" fagbe ben ©amle og Ijolbt ftille.
„£)0ab ffal bet bettjbe?" raabte Btjfogben, „IjUorfor fjører ©tt iffe?"
„Sntet ^riftenmenneffe fan forlange, at mine Bæfter ffulle træffe en