307 / 380
300
bone, nnar et fo ffå SSel og $e fægge§ i fjanS $aanb, er iffe
Sibet Ocerb,
imiblertib funbe fjan iffe Oeb ©iben af SSaretagelfen af ©tatenå
Slnliggenber, ber jo optog ben ftørfte Sef af fjané Sib, ganffe oare=
tage fine egne forretninger. Set gif gaft meb ©friftftøberiet, og
fjan bfeo bebragett af fine fo ff. imibfertib oar Prinbå ©fjriftian
bfeOen ^onge, og bet oar fjant en ©affarn. ©n Sag fort efter Sron=
beftigeffen fob kongen fjant fafbe — jeg følger fjer iørgenfen iom=
tou§ fortælling — og fagbe: „©ig mig nu, fjoab ønffer Se f fjOab
fan jeg gjøre for Sent?" — ©oaret oar: „ingenting. Seg er ugift,
gifter ntig iffe. ©efjøoer bfot Sibt og fjar, f)Oab jeg bruger." —
„Øioget maa Se Oef funne ønffe Sent," foarebe kongen, „Penge?"
— „9?ei," fagbe iørgenfen iomtou. kongen ntente, at fjan iaftfafb
bog ffufbe fjenOenbe fig tif ©efjeimeraab Sfbfer. Set ffete. Sa Sfbfer
gjentog bet fantnte ©pørggntaaf font kongen, Oar ©Oaret bet famnte.
„Men," oebbfeo Stbfer, „naar Se nu fif et gobt febt Seøebrøb, faa
font Sljften tif at gifte Sent nof." Men iørgenfen iomtou oifbe
intet ntobtage. i en anben ©amtafe nteb kongen, fjoori ben famnte
©jenftanb bfeo brøftet, bentærfebe fjan: „ i intet anbet forfjofb enb
i bet, oi ftaa, funne Oi ftaa tif fjtnanben. |)Di§ jeg mobtager et
(Sntbebe, er ber (Sn, font fjar et, ber er ftørre enb mit, og fjant ffaf
jeg bære paa(?), og f)øi§ jeg ntobtager en Sitef og Ørben, er bet
famme Siffæfbet; men nu ftaa oi — Manb tntob Manb — lige-
ooerfor fjtnanben. Se ooer ©taten, og jeg ubenfor ben. £)0i3 oi
ærfig ræffe fjinanben ^aanben og ftaa fyinanben bi i 9?øben§ ©tunb,
funne oi ftifte nteget ©obt og forfjinbre meget Ønbt."
ieg refererer fun og oOerfaber iørgenfen iomtou Sfnfoaret.
Men utoioffomt er bet, at fjan omtrent et Sfar efter meb 300 9?bf. t
Sieifepenge — Mere forfangte fjan iffe — ifølge ®ongen§ Ønffe
begao fig paa en 9?eife „for at forffaffe fig et afminbefigt Øoerbfif"