296
lubraget ttl bette IjanS literære (SfterlabenffaberS foulmenbe Omfang,,
er ben Ømftænbigtjeb, at fjan i DoerenSftemmelfe meb ©. kierfegaarbS
Slnffuelfe ont bet SntereSfante i ©jentagelfen tjar befyanblet et eEer
anbet $©ntne, en eEer anben Vegioenljeb mangfolbige ©ange uben
ftjnberltg fo rffje t i VeljanbltngSmaaben. SDette er faalebeS Silfælbet
meb be mob fjant i 1859 anlagte SjSreSfefager, for tjøilfe Ijan af
^oiefteret bømteS IjenfjolbSDiS ttl 3 og 4 SJJaaneberS fængfelSftraf.
SiSfe ©ager bringer tjan i fine efterlabte Manuffripter paa Vane
Diftnof en ©tteS ©ange, og altib ubførlig, mebenS bet famnte er
Silfælbet meb anbre ©ager, font ttagebe eEer færlig intereSferebe Ijant.
Se bife fig i DrbetS egenlige forftanb font fije Sbeer.
3o ljan Sørgenfen Som tou føbteS ben 7be Marts 1791 i
9#ari6o, Ijoor IjanS faber Oar Væøermefter og ©fatteopfræuer for
kommunen, foruben at tjan beflæbte anbre offentige VeftiEinger.
Senne fin faber omtaler Ijan meb ftor kjærligljeb og ffilbrer Ijant
font en i entjOer Senfeeube brao Manb, IjøiS SOcinbe fremlalber IjoS
ham VeunbringenS og VegeiftringenS Saarer. Men ©ønneit Oar fin
f aber Oærbig. (Sfter eget ©tgcnbe Oar Ijatt et fra hjertets og SlanbenS
©ibe færbeleS begabet ungt Menneffe nteb en fortrinlig ^utomntelfe
og en uforlignelig fatteeOne. 3 Veoibftljeb ont fin ©jælS 2lbel
ønffebe Ijan at Oære ben prioatmanb, til IjOent franferneS konge
pfjaramonb fagbe: „Su ffat albrig blioe Mere, enb S u er, men S u
ffal IjeEer albrig blioe Minbre, og S u ffat albrig optjøre at oære
min Ven!" eEer fom Sigteren SJSetrarf, ber, ba tjan ffulbe aflægge
en (Sb, bleo af karbinalen fritagen berfor meb be Ørb: „Sftei, min
fjære ^etrarf! af Sent forlanger jeg ingen (5b; SereS blotte Ubfagn
er mig mere Ocerb enb aEe be 5lnbreS (£V, faberenS Vefjenbte
Oilbe, at tjan ffulbe labe ©ønnen ftubere, men Ijan mente: „9tei,
min ©øn ffal iffe opfliffe ©tønet i forgentafferne og l)
0
erfen betle
eEer frijbe for MaitreSfer, kammertjenere, Miniftre og |)offnoge, men