294
Oppofition, er bet iffe ganffe nforflarligt, at ber lunbe opftaa et
forfjotb fom bet nceonte. 9toget Signenbe gjcelber om Sørgenfen
Som ton. Senne tjaobe atterebe fænge fortnben fit 93efjenbtffab meb
kongen betraabt forfatterbanen meb Stffjanbtinger om ftafåøfonomiffe
og juribiffe ©pørgSmaat, og ba ftere af bi§fe oare bleOne optagne i
anfete og ubbrebte ©tabe fom fr^jøbentjaonspoften", „Sagen" og
„ÆjøbentjaOnå ©fitberi", faa Oar Øpmærffonttjeben beroeb ibetminbfte
bteOen tjentebt paa Ijant. Set fritiffe © tif Oar ben ©ang langtfra faa
Oirffomt og ffcerpet, font bet nu er, og naar beSuben abffittige anbre
f ortjotb tages i betragtning, font bet Oitbe føre mig for oibt at bocete
Oeb, er bet i!fe faa meget at unbres ooer, at (Sfjrifttan ben Ottenbe
fæftebe nogen Sib tit Sørgenfen Sorntou, ba benne IjenOenbte fig tit
^am, i ©ærbetestjcb ba tjan iffe btot oifte fig fom en ftor (Sntfjufiaft
for fine Menneffetjeben tljlfatiggjørenbe Sbeer, nten tiftige, Ijoab
21
tt
Oifer tjen paa, øar færbetes uegenntjttig og iffe føgte at brage nogen?
fomtjetft perfontig forbel af fin Stbgang tit kongen. Set Stnførte
er iffe noget forfoar men, fom fagt, en nogentunbe naturtig fo r*
ftaring, tjøorøeb bet tiUige ftgger nær, at ©rfjenbetfen af begaaebe
feitgreb ubfræOer en ©etoooeroinbetfe, font man iffe attib finber tjoå
en Monarf. Sangt mere uforftartigt er bet berintob, at en faa
grotef! perfon fom £>eftetjanbter Slattjanfon, ber tob fig bøbe af ©tjifane
mob ©rosferer 9?atIjanfon, Dtebaftør af „bert. Stb.", for at funne
prange nteb bet fantnte 9?aon font tjan, funbe finbe et aabent Øre
f)o§ ©tjrtftian ben Øttenbe for fine Oitbe Sbeer ont ^efteaofenå
fremme.
Stf be næonte tre Perfoner oar Sørgenfen Somtou en ^jøben*
tjaonerne t mange Star meget befjenbt figu r, ifær ba tjan ftabig for=
ftob at tjentebe Øpmærffonttjeben paa fig, naøntig
Oeb
igjennem for=
ffjettige Stabe, ja enbog gjennent Dtigsbag og 9?tgsraab at tjotbe
Publifunt å jour nteb fine Sioåfata. Men ljan§ perfontige Øptræben