10 / 203
FORORD
6. november 1760 tog staden København Assistens Kirkegård i
brug. Den lå dengang langt uden for byområdet, og det føltes som
noget ganske revolutionerende at have byens begravelsesplads så
langt fra borgernes boliger. I begyndelsen var den derfor lidet
populær, og kun den fattigste del af indvånerne blev begravet
derude. I slutningen af det 18. århundrede sker der imidlertid en
ændring i dette forhold. Efterhånden blev det ligefrem mondænt
at have gravsted på Assistens, og et stort antal af byens mest vel
stående borgere fandt deres sidste hvilested inden for dens mure.
Elovedstaden, ja hele landet, vil imidlertid i dag navnlig hæfte
sig ved, at en række af Danmarks betydeligste kvinder og mænd har
deres grave på Assistens Kirkegård. Dens jubilæum er derfor en
begivenhed, der påkalder opmærksomhed i vide kredse, og det
har været naturligt at markere det ved udsendelse af et mindeskrift.
Københavns kommunalbestyrelse har på initiativ af borgme
ster
Ove Weikop
gjort dette økonomisk muligt, og Historiske Med
delelser om København har bragt artikler om kirkegården, således
at mindeskriftet kan udsendes som særtryk heraf.
Der findes allerede en betydelig litteratur om Assistens Kirke
gårds historie, såvelsom om udviklingen af Københavns Begravel
sesvæsen i det hele taget, både i tiden før og efter det pr. 1. januar
1 861 oprettede begravelseskontor. Det vil derfor være mindre
påkrævet at bringe en egentlig kronologisk fremstilling, så meget
mindre Som bl. a. August Nielsens redegørelse (i Historiske Med
delelser om Kbh., 3, III, 95 ff.) er bygget på så omfattende og
grundige undersøgelser, at det vil være urimeligt at vente, at