væsentligt nyt stof vil kunne drages frem. Det vil heller ikke i
et sådant skrift være rimeligt at sigte mod, at alle de fremtrædende
personer, der hviler derude, bliver omtalt. Allerede den plads, der
kan være til rådighed i skriftet, sætter visse grænser, men først
og fremmest vil det hverken være taktfuldt eller rimeligt, om
mindeskriftet gik i gang med en nøje afmåling af de begravedes
relative indsats. Der har derfor været enighed mellem forfatteren
af bogens hovedartikel, bibliotekar, cand. mag.
Henning Valeur
Larsen,
styrelsen for Københavns Begravelsesvæsen og underteg
nede redaktør af Historiske Meddelelser om København om, at
skriftet skal skildre kirkegårdens plads i byens funktioner gennem
tiderne og de skiftende perioders æstetiske holdning over for be
gravelsespladsen samt gennem en omtale af en række begravede
vise, hvordan Assistens Kirkegård er blevet hele nationens minde
park. Artiklen må i øvrigt tages som forfatterens individuelle
opfattelse af problemerne.
Valeur Larsen har kaldt sin afhandling »En tur på Assistens
Kirkegård«. Til den er knyttet en oversigt over gravere og inspek
tører ved kirkegården, ledsaget af biografiske data, udarbejdet af
arkivassistent
Hans Kof oed.
Desuden bringes en oversigt over en
række grave, udarbejdet af bibliotekar Valeur Larsen. Til over
sigten er knyttet en fortegnelse over særlig bemærkelsesværdige
træer og planter på kirkegården; den skyldes kirkegårdsinspektør
Henry E. Nielsen.
De to lister ledsages af et kort over kirkegården,
udarbejdet af listernes forfattere samt havebrugskandidat
Erik
Wibroe Iwersen,
der tillige har tegnet omslagets vignet.
Sigurd Jensen




