101 / 203
H E NN I NG V A L E U R L A R S E N
rede i 1803/04 på gravrøveriernes tid havde man efterlyst et sted,
hvor man kunne bevare de opgravede ben fra sløjfede grave, men
i 18 12 vedtoges det i stedet for at lade opføre en »ligkælder«, altså
et sted, hvor ligene midlertidigt kunne hensættes, til graven var
færdig. Ligkælderen skulle ligge i hjørnet, lige inden for porten, og
være på 1 5 X 5 alen, 1 alen dyb,
2^/4
alen høj - altså på højde
med muren. Den skulle ventileres, have dobbelte døre, kælder og
tag. I 1828 afløstes denne kælder af det her omtalte hus, der nok
i begyndelsen brugtes efter bestemmelsen, men efterhånden mere
og mere blev anvendt som ligkapel, skønt det var alt for lille til
dette formål, og endda ofte skulle rumme flere kister. I 1862 skal
der være foregået ikke mindre end 244 begravelser herfra, og der
forekom en enkelt gang ligefrem optøjer under højtideligheden -
hvad der i øvrigt gav anledning til det nye kapels opførelse. Broby-
Johansen gør opmærksom på, at indgangsdøren skråner opefter
som en etruskisk gravportal
.144
De katolske og de fransk- og tysk-reformerte kirkegårde er fra
tid til anden blevet udvidede, men har altid holdt stærkt på deres
selvstændighed. Går man langs »Benhuset«s østre mur i retning
mod syd, passerer man en lang række grave med fremmedartede
navne: Yoldi, Bianco, Jonquiéres, Fife, Duntzfeld, de Coninck
o.s.v. Det første monument, der falder i øjnene, er - naturligvis -
et krucifiks. Længere henne findes G. F. Hetsch’s mindesmærke
over grev
Yoldi
- eller Don Alphonso Maria d’Aguirre y Gadea,
Comes de Yoldi, som han hed. At denne spanske grande hviler
på Assistens Kirkegård, skyldes Napoleon - om end indirekte. Da
nemlig kejseren i 1808 gjorde sin broder Joseph til konge i Spa
nien, overtalte Frederik V I den spanske gesandt i Danmark, alias
Yoldi, til at slutte sig til sit fædrelands nye fyrste. Resultatet blev,
efter Napoleons fald og Ferdinand V I I ’s tilbagekomst, at grev
Yoldi blev landsforvist i 18 14 , hvorefter den danske konge, der
9 8