97 / 203
H E NN I NG V A L E U R L A R S E N
større sten over svigerfaderen, klædekræmmer Thorsen. Hans
død - i krigsåret 1864 - havde dog næsten voldt landesorg. »For
ladte, blege Danmark, - forsvunden er Din Giands, - snart er Din
Pande smykket - kun med en Dødningskrands«. Således digtede
Hauch, medens »en uoverskuelig Skare« fulgte Wiehes båre til
kirkegården.139
Man bemærker for enden af denne gang Bissens smukke mar
mormonument over den første deputerede i Generaltoldkamme
ret,
Herman Bech.
Relieffet forestiller —som bibelcitatet neden
under udviser - opstandelsen, eller rettere: Kvinderne ved graven
påskemorgen.
Passerer man ad den følgende gang nordpå - forbi Dajons
smukke sandstensmonument over komikeren og maskeringskunst
neren
Hans Rind,
et monument, hvis relief viser Thalia med en
maske i den ene hånd og et skrift i den anden —ser man ved muren
langs Nørrebrogade et sort jernkors med en forgyldt bispestav i
hovedstammen og et hjerte, en alterkalk og et anker for enden
af hver sin korsarm, altså: Tro, håb og kærlighed. Gravmælet,
der er istandsat i vore dage, er rejst over biskoppen, historikeren
og sprogforskeren
Peter Erasmus Muller.
»En Ven i Norge satte
ham dette Minde«, fortæller en indskrift på bagsiden.
Muren var det eneste herude, som blev beskadiget ved eng
lændernes bombardement i 1807. Om selve katastrofen fortæller
et gravmæle på dette sted. På
Anna Elisabeth Schmith, født Car-
stens’s
grav kan man læse, at »de skrækkelige September Dage be
røvede Mand og Søn, Moder og Sødskende denne Ædle«. 23 år
blev hun. —På isenkræmmer C.
Schiøtt’s
grav ved siden af er re
lieffet restaureret. Det forestiller en kvinde, der - placeret mellem
et anker og en Merkurstav - ser mod fuglen (en stork?), der
kommer flyvende imod hende. Denne symbolske gruppe er an
bragt i et realistisk sceneri: En havn med skibe, bygninger og vare
9 4