153 / 203
H E NN I NG V A L E U R L A R S E N
Også disse enkeltgrave har skiftet karakter. Tidligere pyntedes
de ret stereotypt med lidt roser eller liljer, eventuelt et lille træ bag
gravstenen og en buksbomhæk omkring det hele. På mindedage
lagde man kranse af evighedsblomster derud. Det var alt.213
Dette er nu meget forandret. Ikke mindst urnebegravelserne har
bidraget til at ændre billedet. Drejer man fra Jagtvejsmuren ad
vejen parallelt med poppelalleen og syd for denne, finder man
en række småafdelinger - U, V, X , Y og
0
- indrettet til
urnegrave, små bitte gravsteder på ijÅ , 1 eller endog
/ i
m2, alt
efter som der skal være plads til to eller flere urner. Her omkring
fandtes tidligere de fattige småbørns grave.214
Spørgsmålet om ligbrænding går - i nyere tid - helt tilbage til
1870’erne, da det stod på dagsordenen i Tyskland og England.
I 1881 stiftedes den danske forening for ligbrænding, medens det
første krematorium i København opførtes i 1886. Fakultativ lig
brænding indførtes ved lov 1892, og i 1893 foretoges den første
ligbrænding. Året efter nævntes det i Borgerrepræsentationen, at
en gravplads til urner ville være ønskelig, da den har mindre ud
strækning og derved er billigere end større kirkegårde. Spørgs
målet afvistes i denne omgang, men i 1908 blev Bispebjerg Kre
matorium taget i brug, og det overgik til kommunen i 19 13 .
Samtidig vedtog man, at der også kunne nedsættes urner på de
kommunale kirkegårde.215
I 1940 fik Assistens Kirkegård sin første urnehave. Medens man
tidligere havde anvendt rækker af smågrave op mod høje hække,
blev nu afdeling U specielt indrettet med ligbrændingsgrave for
øje. Haven er en del forsænket i forhold til de øvrige afdelinger
og dertil omgivet af alleer og en mur med stenplanter. De yderste
grave vender ind mod afdelingen, der har to felter, hver med fire
dobbelthække, samt to rækker op mod en beplantning om midter
150