53 / 203
H E N N I N G VA LE UR LAR S EN
Salige Stund for mig, da jeg fik samlet de nu hos mig værende
Børn med alt det værdige Tienestetyende, og vi nu stoede der om
kring den Kiste - alle Haand i Haand - alle leggende Haand paa
den forklaredes Pande - alle takkende - velsignende hende - alle
nedknælende. Jeg tilbad Livets og Dødens Herre - det giorde de
alle fra rørte Hierter.«
Karen Bjørn var dybt religiøs. Bogen rummer 16 sider med
hendes religiøse reflektioner. Intet under, at Grundtvig begej
stredes over hende og i et digt med samme titel som bogen om
skrev dens indhold.67
På supercargo
A. Clausens
gravmæle, skrås overfor, ses i lavt
relief en slange, der bider sig selv i halen og danner ring om et
øje. Dette symboliserer evigheden for Guds øje. Slangeringen
genfindes på talrige gravsten som evighedens symbol.
Et par skridt længere nordpå må refleksionerne brat skifte ka
rakter fra højtflyvende idealisme til jordiske realiteter. Her står
til højre en i vor tid restaureret, prægtig sarkofag, hvorpå er an
bragt en støtte med relief på siden og urne foroven. Den sarkofag
kan fortælle historie.
I året 1802 boede der i ejendommen over for Holmens Kirke
på hjørnet af stranden og kanalen en velstående grosserer,
Peter
Andresen
ved navn. Han var kommet af forretningsfolk, var selv
parthaver i firmaet Andresen & Schmidt nede i Nyhavn 10, og
nød livet som brav borger med en »elsket Egtefælle, Børn og Ven
n e r « ,
bl. a. som major i Borgervæbningen - eller »det borgerlige
Artilleri«, som det kaldtes. Under slaget på Rheden året forud
var han med sine folk rykket ud til forsvar af Qvintus og Lange
linie, hvor der ganske vist ikke passerede noget særdeles, men viljen
var afgjort den bedste. Nu skete det ulykkeligvis, at han druknede
på en forretningsrejse, da han - siddende i sin »kalesche« - trods
stærk storm lod sig sætte over fra Langeland til Svendborg, og
50