61 / 203
H E N N I N G VA LE UR LAR S EN
siel - bered tend din la - mpe læs Og Beed - Det er Vey til -
Sallighed«, samt: »Jeg Laae Paa - Moders Brøst og Blev af -
Hende Amedt Nu Er Min Siæl - forløst Og Dier Trøst af Lamedt
- Min Sorte Svøbe Klud ieg Nu - Er Bleven Qvidt Jeg staar -
Saam Jesu Brud Med - Engle Hvid - Habidt«.
»Den danske Tilskuer« bringer andre bidrag til historien om de
skiftende tiders skiftende idealer. Et af dem slog an i den grad,
at det stod på fire monumenter: »Sørg ey for mig, Forældre kier!
- De, som paa Jorden endnu er! - Jeg fulgte Dødens Bud. - Jeg
veed, de høyt har elsket mig, - De taer det ey fortrydelig. —Jeg
lever nu hos Gud. —Kom, Moder! hid! kom, Fader! med! -
Kom, Søsken! her er Hvilested, —Hvor de kan hos mig boe. —Jeg
kan ey komme til dem ned, - Kom op til mig i Evighed! - Naar
Gud han vil de maae.« Samme tanke varieres: »Her hviler jeg i
Jorden Skød - I Gravens mørge Gemme, —Nu er min Aand i
Jesu Hand - Og synger Engele Steme«.
Det er gerne de »religiøse« indskrifter, der svinger sig på verse
fødder. Lovpriser man den døde, sker det på prosa. Således følger
efter det almindelige »Her hviler« et enkelt sted oplysningen:
»Og skinker - Til de Fattige — Tusinde R.Dahier«, hvormed
åbenbart alt er sagt. Tankegangen er ikke ukendt fra andre, bedre
bogstaverede indskrifter. Den gængse type er følgende: »Her læg
des N. N. Han var en indsigtsfuld Læ ge
, en sielden Ven, der
forælsket og agtet høyt af De, som kiende h am
. Hans For-
tienester bleve ikke bellønnede i hans Live, men hand savnedes
Alle i sin Død.« Hvortil kommer: »Sein Wahl Spruch w a r ----
Nos Quam Divines
Oder
Bleibe bestændig auf den rechten
Weg.«79
Ved siden af det Klingbergske gravmæle følger kirkegårdens
største, kostbareste og —måske i vore dage —berømteste monu
ment, det
Bodenhoffske,
hvis ry, ifølge overlæge, minister Starckes
58