16 / 177
har derfor sin store Interesse nærm ere at betragte deres
E jendomm eligh eder, som i de m ere alm indelige Træk
vare fælles for dem , om end der kunde være m indre
F orskelligheder.
Hovedprincippet var, at der her skabtes Foren inger
af Grundejere, hvis E jen d om m e under Et stilledes til
Sikkerhed for de Laan , de enkelte Interessenter m o d
toge, hvorved der frem k om Børspap irer, der forenede
den fineste Sikkerhed m ed størst mu lig Omsættelighed.
Die alten Landschaften vare officielle Institutioner,
der stode under Statens stadige Opsigt og Indflydelse,
ikke private Foren inger; det var ingen frivillig Sag at
indtræde m ed sin E je n d om , m en alle de i den paa
gældende Provins beliggende adelige Godser a f en vis
Størrelse hæftede for Foren ingens Forpligtelser, hvad
enten E jeren havde optaget Laan eller ikke. K un das
Ritterschaftliche Kreditinstitut der K u r- und N eum ä r -
kischen Landschaft dannede en Undtagelse fra denne
Regel.
Navnet »Landschaften« fik Foren ingerne, fordi de
om fattede bestem te Rigsdele, og dette N avn blev typisk
for de tyske Kreditforeninger.
A lle Um ynd iges og offentlige Stifteisers M idler og
alle retlige Deposita skulde anbringes i de af F o r
eningerne udstedte Obligationer, hvis Renter i Reglen
var en Procent under den alm indelige Rente. I den
schlesiske Foren ing var Renten af de udstedte Obli
gationer, som allerede bemæ rket, 5 pCt., allerede for
den næste Foren ing i Rækken var Renten kun 4 pCt.
T il den nævnte første Foren ings Reservefond gav Fre—5 —