kunne gaa indtil % Dele af E jend omm en e s Taksations
værdi, idet dog B ruun fandt, at der, for saa vidt der
regnes paa et uden landsk Laan , kan være Betænkelighed
ved at udlaane over
1/2
Del a f Taksationsvæ rdien , 3) at
Foren ingen for at træde i Kraft m aa sættes i Besiddelse
a f M idler til at udbetale Ud laanene til Interessenterne
m ed kontante Penge i det m indste for den større Del,
og antog m an , at det kontante Beløb maatte være i det
m indste 2 M illioner Rd lr., m edens nogle forudsatte, at
der maatte tilvejebringes 3 M illioner Rdlr., hvad enten
dette sker ved Forstrækn ing a f Statskassen eller ved
Laan for Foren ingens Regning, om hvilket sidste Punkt
m an vedtog nærmere at forhandle, naar nogle nærmere
Oplysninger ere erhvervede, 4) at alle Interessenterne
solidarisk indestaa for h inanden pro rata m en uden
nogen Begrænsning, 5) at Foren ingens Udiaan blive uop
sigelige fra Foren ingens S ide, saalænge Interessenterne
opfylde de kontraktmæssige Betingelser, 6) at der for at
fremm e Sagen til endelig Realisation foreslaas, at der
indgives et Lovforslag til R igsforsam lingen om , at F inan s
ministeren meddeles Bemyndigelse til at m eddele en
vordende Kreditforening de fornødne Koncessioner, og
at det i Lovforslaget nærmere betegnes, hvilke Mænd
der foreløbigt skulle sætte Sagen i Gang, idet m an for
mente, at det rigtigste vilde være, at det foreslaas i et
privat Møde af R igsdagsmænd, at det overdrages de 6
tilstedeværende Mænd at fremm e Sagen.
Under 1. Marts s. A . tilskrev imidlertid Overrets
assessor Bregendahl sine Kollegaer i Udvalget, at han
ved nærmere Overvejelse var komm en ind paa, at m an
—35 —
3*




