58 / 177
e n in g e n , der stiftedes efter Am tm an d , Baron Brettons
Initiativ, var i sit Princip væsentlig afvigende fra de
egentlige Kreditforeninger. E t An tal straks ved Stiftelsen
tilstedeværende Interessenter skulde optage et sam let Laan
af 3 M illioner Rdlr. fra 11. Juni 1859 at regne, og
Laanet sku lde være afviklet i Løbet af 4 0 V2 Aar. H oved
ulykken var, at den virkelige Foren ing aldeles ikke var
stemm ende m ed den projek terede, idet der ikke ved
Stiftelsen var tilnærmelsesvis til Stede de Interessenter,
der efter P lanen skulde have været, og Taksationerne
a f de indtraadte E jen d om m e vare fuldstændig m en ings
løse. Foren ingen maatte derfor nødvendigvis gaa i Stykker,
hvad den ogsaa hurtig gjorde, og der er ingen Grund
til i en Skildring a f de danske Kreditforeninger nærmere
at dvæle ved denne Skifting, uden for saa vidt den ogsaa
bidrog til at forøge den Æ ng ste lse overfor nye Kredit
foreninger, der, som nævnt, var k omm et frem paa Grund
af de vanskelige F o rho ld i Købstadkreditforeningen. Det
var de reelle Grunde, der førte til, at m an ved Loven
af 19. Februar 1861 standsede Dannelsen af nye Fo r
eninger i H enh o ld til Loven af 1850.
Den ydre mere form elle Aarsag var et Andragende
fra den jyd sk e Landkreditforen ing om Indførelse af
virkelige Serier, saaledes at hver Serie egentlig skulde
være en selvstændig Forening, og det solidariske Ansvar
kun gælde de Interessenter, der hørte til samm e Serie,
om end der skulde være fælles Bestyrelse og General
forsam ling for alle Serierne. Da Ministeriet med god
Grund m en te , at en saadan Deling af det solidariske
Ansvar ikke laa i Loven a f 1850, indbragte Bestyrelses- 47 —