60 / 177
to lkn ing , Indenrigsm in ister Monrad lagde i Loven af
1850 og udtalte under Lovforslagets B ehand ling , at M i
nisteriet var nødt til straks at stadfæste enhver Forening,
der frem k om m ed Ønsket derom og opfyldte de for
m elle Betingelser, til Ek sem pel paa hvilket han anførte,
at han havde været nødt til netop i de Dage uden
videre at stadfæste Statutter for den vest- og sønder-
jyd sk e Kreditforening, fordi Foreningen straks vilde
begynde at virke, om end han anerkendte den nævnte
Foren ings Berettigelse, m en blot kunde have ønsket
nogen T id til Overvejelse.
Endelig blev der til Lovforslaget føjet den B estem
m e lse , at ingen udtrædende Interessent kunde faa Kvit
tering for sin Andel i det solidariske Ansvar, før Regn
skabet for det paagæ ldende Regnskabsaar havde faaet
Paategning af Indenrigsm inisteriet om , at der ved samm e
Intet fra det Offentliges Side var fundet at erindre, eller
ogsaa den udtrædende Interessent stillede saadan Sikker
hed, som Ministeriet fandt fyldestgørende for hans Andel
i det solidariske Ansvar. Denne Bestemm else frem kom
foranlediget ved , at de solide Interessenter i Købstad
kreditforeningen, da der begyndte at opstaa Vanskelig
heder, uden videre udtraadte a f .Ængstelse for det soli
dariske Ansvar.
Under 19. Februar 1861 erholdt Loven , indeholdende
de nævnte Bestemmelser, kongelig Stadfæstelse.
Fo r saa vidt m an derved af utidig Æ ng ste lse paa
Grund af en enestaaende Kalam itet havde haft til H en
sigt at sætte en Stopper for Oprettelsen a f tiere Kredit
foren inger, der kunde afh jæ lpe berettigede Krav paa
—49 -
4