forventede ekstraordinære Afskrivning, der forudsatte, at
Fonden var over 5 pCt. af Foreningens Gæld.
Da udkom den betydningsfulde Lov af 19. Februar
1861, hvorved Indenrigsministeriet blev bemyndiget til
paa visse nærmere Betingelser at lade de Kreditfor
eninger, hvem det har tillagt de i Lov af 20. Juni 1850
ommeldte Begunstigelser, fremdeles beholde disse, uanset
at det i deres Statutter maatte vedtages, at Indtrædelse
af Interessenter og den tilsvarende Udstedelse af Kredit
foreningsobligationer sker i Afdelinger eller Serier, saa-
ledes at der ikke finder solidarisk Ansvarlighed Sted
mellem de forskellige Afdelinger.
Foreningen benyttede straks denne Lov , idet den
ved Statuttillæg, stadfæstet 20. September 1861, bestemte,
at de indtil 31. Marts 1862 i Foreningen indtraadte Med
lemmer skulde med de af dem udstedte Panteforskriv
ninger saavelsom med de indtil samme Tidspunkt af
Foreningen udstedte Obligationer udgøre en egen Afdeling
eller Serie, nemlig den første, medens saavel Indtrædelse
af Medlemmer i Foreningen som dennes Udstedelse af
Obligationer derefter skal foregaa i selvstændige Serier
eller Afdelinger med en samlet Hovedstol af mindst 5
Mill. Bdlr.
Foreningens 1ste Serie havde ved sin Slutning, ydet
Laan til Beløb 14,201,150 Bdlr. = 28,402,300 Kr.
Efter at Serieinddelingen saaledes var indført, fort
sattes Foreningens Virksomhed iøvrigt i fuldstændig det
samme Spor som tidligere.
Foreningens 2den Serie sluttedes den 31. Marts 1871,
efter at have givet Laan til i alt 13,171,150 Rdlr. =
26,342,300 Kr.
- 63 -




