82 / 177
Den ovenfor berørte Periode med det rigelige Penge
marked og de høje Kurser paa rentebærende Papirer,
der gav Staten Anledning og Lejlighed til den store
Pengetransaktion ved at konvertere en Statsgæld paa ca.
100 Mill. Kr. fra 4 pCt. til
‘å%
pCt., medførte ganske
naturligt ogsaa, at der indenfor Foreningen rejste sig
Stemmer for en Konvertering af Foreningens 4 pCt.s
Kasseobligationer.
Foreningens Direktion var fra Begyndelsen imod en
saadan Konvertering, idet den gik ud fra, at det var
dens Pligt ikke alene at se paa de enkelte Medlemmers
Interesser, men ogsaa at tage Hensyn til, hvad der vilde
baade Foreningen som Helhed bedst. Den befrygtede, at
en saadan Konvertering kunde bevirke, at de Institu
tioner og private Kapitalister, som hidtil med Forkærlighed
havde søgt de af Foreningen udgivne Obligationer, mulig
vilde tabe Lysten til disse.
I hvert Fald vilde den
Omstændighed, at Foreningen gik til Konvertering, med
føre en vis Usikkerhed hos det obligationskøbende Pub
likum , hvem det naturligvis aldrig var faldet ind, at
den i Statutterne hjemlede Ret til at opsige »enten
samtlige udstedte Obligationer eller en Del deraf« vilde
blive benyttet til at gennemføre en Konvertering.
Direktionen fandt tilmed, at den Pris, hvortil Kon
verteringen efter den foreløbige Forhandling med for
skellige Banker kunde gennemføres, var for høj, og
nærede tillige stor Betænkelighed ved at anvende den
største Del af vedkommende Seriers Reservefonds effek
tive Formue til en Konvertering.
- 69 -