88 / 177
De Bestemmelser i Foreningens oprindelige Statutter,
som vare mindst klare og som derfor ogsaa have givet
Anledning til størst Tvivl, saa meget mere som de angik
et af de ømmeste Punkter, vare Bestemmelserne an-
gaaende Medlemmernes Forhold til Reservefonden. For
uden § 59, der omhandlede Foreningens Opløsning og
bestemte, at Foreningens Formue i et saadant Tilfælde
skal deles mellem Medlemmerne i samme Forhold, i
hvilket de ere pligtige at deltage i lidte Tab, var der
egentligt kun en eneste Paragraf, der direkte omtalte
Udbetaling af Reservefondsandel, nemlig §29 , hvis sidste
Stykke lød saaledes: »Naar Fondens Beholdning har
naaet en Størrelse, der overstiger 5 pCt. af den For
eningen paahvilende Gæld, skal Overskudet anvendes til
Indfrielse af Foreningens Obligationer, og det saaledes
anvendte Beløb afskrives paa Medlemmernes Gæld til
Foreningen, fordelt nøjagtigen paa hvert Medlem i For
hold til hans Andel i Fonden«; men man mente af
forskellige spredte Bestemmelser at kunne udlede en
bestemt Regel, og navnlig mente Direktionen, at § 27
maatte indeholde tilstrækkelig Hjemmel til at udbetale
udtrædende Medlemmer deres Andel i Reservefonden.
Denne Paragraf bestemte nemlig, at enhver Termins
kvittering skal nøjagtig oplyse S tørrelsen
»af det
Beløb, hvormed han« (o: Medlemmet) »i Forhold til sin
oprindelige Gæld til Foreningen er delagtig i dens Re
servefond« og »I Henhold til den halvaarlige Afregning
erholder ethvert Medlem ved Udtrædelsen af Foreningen
saavelsom ved enhver Forandring i Gældens Hovedstol
en endelig Opgørelse af hans hele Mellemværende med
Foreningen«.
- 75 -