Denne Omstændighed var naturligvis en stor Ulempe
ved Serie-Institutionen, og man søgte da paa forskellige
Maader at faa indført Bestemmelser, sigtende til at lette
Medlemmer af en afsluttet Serie Adgangen til at erholde
Tillægslaan af en ny Serie, men stadigt uden Resultat,
da Indenrigsministeriet viste sig ubøjeligt.
Der blev saaledes under 4. November 1862 af
Generalforsamlingen vedtaget et Statuttillæg, hvorefter
Direktionen skulde være bemyndiget til at lade et Medlem
af en sluttet Serie overføre sit Restlaan til den Serie,
hvorfra Tillægslaan var indrømmet, saaledes at den af
sluttede Serie udredede de 2 pCt. af det overførte Laans
Beløb, som tilkom den aabne Serie, og Medlemmets
Andel i den afsluttede Series Reserve- og Administra
tionsfond derved være endelig og for bestandig afgjort,
dog at Overførelse ikke skulde kunne tilstedes, saafremt
den afsluttede Series Formue var mindre end 2 pCt. —
Ved Overførelsen skulde den solidariske Ansvarlighed til
den sluttede Serie straks ophøre.
Uagtet dette Udkast til Statuttillæg var enstemmigt
anbefalet baade af Repræsentantskab og Direktion, ud
talte Ministeriet dog i Skrivelse af 6. December 1862,
efter en meget udførlig Motivering, at det ikke saa sig i
Stand til at stadfæste bemeldte Tillæg. Ministeriet til
føjede, at der ikke vilde kunne blive Spørgsmaal om
at sanktionere den Bestemmelse, »at de solidariske For
pligtelser til den afsluttede Serie straks ubetinget ophøre,
idet efter Lov af 19. Februar 1861 § 1 d , jvfr. § 2 af
Statuttillæget af 20. September 1861, ingen Interessent,
der udtræder af Foreningen eller en bestemt Serie, maa
— 80 —




