98 / 177
Slutningen af det sidst forløbne Regnskabsaar var mindst
4 pCt. af Seriens Gæld, og ellers el saa stort Beløb, at
der blev tilbage
2
pCt. af Restgælden ved Overførelsen.
Denne Bestemmelse, som man havde savnet i saa
mange Aar, og hvis Ikke-Tilstedeværelse havde været
generende og bekostelig for saa uhyre mange, blev
navnlig straks, men ogsaa senere gennem Aarenes Løb,
benyttet af en Mængde Medlemmer, og Tilgangen til den
aabne Serie blev som Følge deraf i de paafølgende Aar
af et hidtil ukendt Omfang.
Efterhaandcn nærmede sig del Tidspunkt, da de
ældste Laan af Foreningens 1ste Serie, som ikke i
Tidernes Løb enten vare indfriede eller vare bievne
omskrevne til ny Hovedstol, kunde ventes afviklede paa
ordinær Maade, og det blev da nødvendigt at faa afgjort,
om saadanne Medlemmer skulde have udbetalt nogen
Andel i Reservefonden.
Ved Statuttillæg af 7. December 1892 blev det da
slaaet fast, at naar et Medlems Restgæld ved den ordi
nære Amortisation, derunder indbefattet den ekstraordi
nære Afskrivning, enten er nedbragt saa meget, at den
kan dækkes ved Andelen i Reservefonden eller fuldstændig
afvikles, skal Andelen i Reservefonden tilfalde Medlemmet,
for saa vidt Seriens Reservefond har statutmæssigt
Maksimum, og at Kvittering for solidarisk Ansvar under
samme Forudsætning skal gives uden Sikkerhedsstillelse.
Ved samme Statuttillæg fik man endvidere den betyd— 85 -