den Betingelse, at alle en Kreditforenings Interessenter
skulle være solidarisk ansvarlige for de af Foreningen
udstedte Gældsforskrivninger med de fulde 5/5 af. Ejen
dommenes Taksationsværdi, saafremt de have erholdt
3/s af denne til Laans og i
samme Forhold
til det laan te
Beløb, naar dette bar udgjort en mindre Del af Taksa
tionsværdien, er »en af Hjørnestenene for Kreditfor
eninger«.
Ministeriet svarede da ogsaa i Skrivelse af 29. August
1865, at der ikke kunde blive Spørgsmaal om at stad
fæste et Statuttillæg af det angivne Indhold, da en saadan
Indskyden af et nyt Laan i de et ældre Laan vedhæn
gende solidariske Forpligtelser og dermed forbundne
delvise Nedsættelse af sidstnævnte staar i Strid med Lov
20. Juni 1850 § 4 d, hvorefter de solidariske Forpligtelser
samlede skulle slutte sig til det Laan, som de vedrøre,
samt at Ministeriet heller ikke fandt Føje til at virke for
en Forandring i Loven, som kunde afgive Hjemmel for
et saadant Statuttillæg.
Hvad man den Gang forgæves søgte at opnaa og
meget mere end det, har Foreningen som bekendt senere
opnaaet.
Statuttillæget af 25. Januar 1887 (2den Afdeling) var
det første vigtige Skridt i den Retning. Medlemmerne
af de sluttede Serier fik ved dette Tillæg Ret til ved
Overførelsen til den aabne Serie af deres Restgæld til
en sluttet Serie, afrundet til fulde Hundreder, at medtage
2 pCt. af det overførte Beløb fra vedkommende Series
Reserve- og Administrationsfond, saafremt denne ved




