KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter

Det var jo altid noget; men det tilfredsstillede ikke

hverken Direktion eller Repræsentantskab, og for yder

ligere at indvirke paa Ministeriet vedtog man paa det

ordinære Repræsentantmøde i Oktober 1863 Udkast til

et Andragende til Ministeriet fra selve Repræsentantskabet.

Dette Andragende blev indsendt med Direktionens Skri

velse af 21. Marts 1864, i hvilken der endnu mere efter

trykkeligt end tidligere blev fremhævet det urimelige i

den hestaaende Ordning, og i hvilken man for at forsøge

en anden Udvej, udbad sig Ministeriets Udtalelse om,

hvorvidt Samme af Hensyn til Obligationsejernes Inter

esse maatte finde Noget at erindre im od , at der frem

tidigt ved Laan af forskellige Serier stipuleredes

jevnsides

Prioritet og Panteret,

og for saa vidt Ministeriet mod

Forventning maatte finde, at dette efter de gældende

Statutter ikke var tilstedeligt, da en Tilkendegivelse om,

hvorvidt Ministeriet vilde stadfæste et Statuttillæg, sig

tende til at erkende en saadan Pantsætnings Gyldighed,

naar det paa statutmæssig Maade var vedtaget.

I Skrivelse af 23. April 1864 udtalte Ministeriet, at

det vedblivende maatte fastholde sine tidligere afgivne

Resolutioner og saaledes ikke kunde indlade sig paa at

stadfæste noget Statuttillæg med det anførte Indhold.

Ministeriet indrømmede dog, at Statutterne ikke ud

trykkeligt forbød en saadan Fremgangsmaade, og saa-

fremt Direktionen derfor vilde paatage sig det med

samme forbundne Ansvar, fandt Ministeriet ikke paa det

Offentliges Vegne at burde skride ind mod Foreningen

i denne Anledning.