91 / 177
Denne Besked var ikke til at tage Fejl af, og Direk
tionen ophørte derfor med at udbetale Reservefondsandel
til udtrædende Medlemmer, idet den naturligvis ikke
vilde paatage sig et saadant Ansvar eller en saadan
Risiko, som Ministeriet i sin Skrivelse antyder.
Det varede ikke længe, inden et udtraadt Medlem,
Major, Garverientreprenør og Lysestøber C. W . Messer-
schmidt, anlagde Sag m od Foreningen for at faa denne
tilpligtet at betale ham Reservefondsandel for de af ham
indfriede Laan fra Foreningen, store 18,000 Rdlr., 7000 Rdlr.
og 12,000 Rdlr., idet han gjorde gældende, at han havde
afgjort sin Gæld til Foreningen ved at betale Kapital og
Renter samt fem fulde Aars Bidrag til Reserve- og Ad
ministrationsfonden, hvorhos den T id , i hvilken Inter
essenter, som have afgjort deres Gæld til Foreningen,
vedblive at være ansvarlige for deres Forpligtelser, var
udløben, uden at der var gjort noget Krav paa ham.
Den 22. December 1856 afsagde den Kgl. Landsover-
samt Hof- og Stadsret Dom i Sagen og frifandt For
eningen.
Mærkeligt nok blev denne Dom ikke fra nogen af
Siderne appelleret, uagtet det dog maatte have sin store
Interesse at faa Spørgsmaalet endelig afgjort ved en
Højesteretsdom, men endnu mærkeligere synes det at
være, at man ikke ved Statuttillæget af 20. September
1861 søgte at faa klare og tydelige Bestemmelser indførte.
Efter at Serieinddelingen var bleven indført ved
nysnævnte Statuttillæg, blev Spørgsmaalet mere og mere
brændende. Saalænge 1ste Serie ikke var sluttet, kunde
et Medlem — den statutmæssige Sikkerhed forudsat —
— 78 —