90 / 177
Denne Dissents mellem Direktionens Medlemmer
resulterede i ovennævnte Henvendelse til Ministeriet,
som i Svarskrivelse af 12. Maj 1855 gav Majoriteten i
Direktionen Medhold og blandt andet udtalte:
»Ihvorvel Ministeriet saaledes ikke kan bifalde den
af Direktionen i den her ommeldte Henseende brugte
Fremgangsmaade« (o: Udbetaling af Reservefondsandel);
»men tvertimod maa anse samme for stridende mod en
rigtig Opfattelse af Foreningens Statutter, er den sted
fundne Afvigelse dog ikke af den Beskaffenhed, at de i
Loven af 20. Juni 1850 for de Kreditforeningen tilstaaede
Begunstigelser foreskrevne Betingelser derved kunne siges
at være overtraadte, og Ministeriet kan derfor heller
ikke anse sig beføjet til paa det Offentliges Vegne at
skride ind i denne Anledning og give noget udtrykkeligt
Paalæg om for Fremtiden at følge den efter Sammes
Formening rigtigere Fremgangsmaade.
Skulde imidlertid et senere Repræsentantskab være
af den Mening, at de omhandlede Udbetalinger af Re
servefonden til de udtrædende Medlemmer maa anses
for statutstridige, nærer jeg ingen Tvivl om , at Direk
tionen vil kunne tilpligtes at refundere Foreningen de i
det paagældende Regnskabsaar skete Udbetalinger af
denne Art, og jeg' maa derfor henstille til Direktionens
nærmere Overvejelse, om Samme ikke maatte anse det
rettest indtil videre at standse med disse Udbetalinger.
Finder nogen af de udtrædende Medlemmer sig
derved forurettet, staar det ham jo frit for at anlægge
Sag im od Foreningen, og Spørgsmaalet vil da finde sin
Afgørelse ved Domstolene«.
— 77 —