89 / 177
I nogle Aar udbetalte Direktionen derfor til udtræ-
dende Medlemmer deres formentlige Andel i Fonden,
naar Regnskabet for det paagældende Aar var godkendt;
men da Indenrigsministeriet (Bang) i Skrivelser af 6.
August 1853 og 7. Marts 1854 havde fremsat Udtalelser,
der maatte lade form ode, at Ministeriet gik ud fra, at
Medlemmernes Andel i Reservefonden ikke udenfor de i
Statutternes § § 29 og 59 udtrykkelig nævnte Tilfælde
kunde regnes dem direkte tilgode, fik Direktionen Be
tænkeligheder og udbad sig hos Ministeriet i Skrivelse
af 19. April 1855 en autentisk Fortolkning af Statutterne
med Hensyn til dette Spørgsmaal.
Det var Direktør, Overretsprokurator N yholm , der
bragte Spørgsmaalet frem, og dette skete mærkeligt nok
paa et Tidspunkt, hvor han befandt sig paa en Baderejse,
medens Justitsraad Buntzen var konstitueret i hans Sted.
Han havde nemlig altid været af den Mening, at det
burde være saaledes, at et frivilligt udtrædende Medlem
ikke fik nogen Andel udbetalt. Han havde ikke tid
ligere villet gøre denne sin Anskuelse gældende, fordi
han ikke troede at kunne gennemføre den, idet han
vidste, at § 27 vilde blive anført imod ham, uagtet han
var paa det rene med, at denne § ved Statutternes Ud
arbejdelse var fremkommen som Følge af en lang Debat
og som et Slags Kompromis imellem de stridende Me
ninger, idet »hver Part tænkte sit derved«.
Direktør, Grosserer Malling og den konstituerede
Direktør, Justitsraad Buntzen, hældede til samme An
skuelse, hvorimod Direktionens Formand, Professor
Hansen, holdt fast ved, at Medlemmerne havde Ret til
Andel i Fonden.
- 76 -