171 / 196
om <2£orerzin gsfizj i <3)czrzm arÆ g en n em S k idern e.
i .
H.
C. Andersen skal engang have sagt: „Danmark
er som en stor Familie, hvor vi allesammen kender
hinanden." Disse Ord kunde maaske passe dengang,
men havde Eventyrdigteren haft det Uheld at leve i
vore Dage, havde han med sin udprægede Sans for
Aktualiteten snarere udtrykt sig saaledes: „Danmark
er som en stor Forening, hvor Medlemmerne næsten
altid er utilfredse med den til enhver T id siddende
Bestyrelse, hvor ethvert menigt Medlem tror, at han
egentlig bedst kunde ordne alle Foreningens Affærer,
blot han fik Lov at raade, hvor alle vil Noget, men
Ingen det samme, hvor Kassebeholdningen aldrig
slaar til, men hvor man alligevel ikke vilde undvære
at være Medlem." Danmark er nemlig et udpræget
Foreningsland.
Ganske vist, set med en Tilrejsendes Øjne udmær
ker Danmark sig ved sine mange Cycter. Set gennem
landøkonomisk-statistiske Briller udmærker Danmark
sig ved at være det Land, hvor der er flest Høns i
Forhold til Indbyggerantallet: gennemsnitlig skal hver
dansk Mand eller Kvinde besidde 6 Høns, et Tal der
endda maa være i
Nedadgaaen.de, efter at den høje
Spiritusbeskatning i Forbindelse med Afholdsbevæ-
gelsens Fremgang har saa at sige udryddet den Klasse
Medborgere, der hvert Kvartal besøgte Hospitalerne,
fordi de ikke kunde nære sig for de smaa, private,
hvide Høns, de havde gaaende allevegne.
Men Cykleringenes Tusinder bliver til Luft, og de
6 Høns bliver til en lille Fjer i Forhold til det Antal
Foreninger, der findes i By som paa Land.
Findes der mon nogen Dansk, der ikke er Medlem
af nogen Forening, og hvormange Danske findes der,
som ikke er Medlem af adskillige Foreninger? Nogen
paalidelig Statistik over Antallet a f Foreninger og
Foreningsmedlemmer eksisterer ikke (jeg gaar her
ud fra, at der overhovedet eksisterer Noget, der hed
der paalidelig Statistik, hvad adskillige betvivler).
Nogen Pligt for Foreninger til at gøre Anmeldelse til
det oprettede Foreningsregister er der nemlig ikke. I
Københavns Vejviser findes Oplysning om, løselig
optalt, mellem 1500 og 1600 Foreninger. Statistisk
Aarbog oplyser, at der alene af Fagforeninger findes
2260 med 272, 984 Medlemmer og faglige Sammen
slutninger udenfor disse i et Antal af 731 med 81898
Medlemmer, af Forbrugsforeninger er der 1505 med
243855 Medlemmer, a f Arbejdsgiverforeninger 243.
E t lille Vink giver Finanslovens Oplysning om For
lystelsesskatten, der opkrævedes af 4952 offentlige
Baller og Maskerader, Noget, der viser, at der findes
et stort Antal selskabelige Foreninger.
Der findes Forening for alt mellem Himmel og Jord,
eller mellem Aeronautisk Klub og Kloakarbejdernes
Forbund, hemmelige Foreninger, der er bekendte, og
bekendte Foreninger, der er hemmelige, videnskabe
lige og lidenskabelige Foreninger, og hver Dag op-
staar der nye. Det er næsten blevet saadan, at man
herhjemme ikke kan udrette noget i Forening, uden at
det skal indrettes i „Forening", med en Formand, en
Kasserer, en Revisor, der ikke reviderer den Kasse
beholdning, der ikke er, helst med et lille Medlems
blad, som Formanden skriver i, og som ingen andre
end han læser, ofte med en trykt Aarsberetning, som
slet ingen læser. Foreningslivet truer med at gøre
det af med Familielivet: jo, Danmark er Forenings
livets Land.
Det ligger da nær at undersøge, hvordan dette er
gaaet til, og hvorledes Foreningslivet har udviklet sig
herhjemme gennem Tiderne; en kort Udvikling heraf
skulde være Formaalet med disse Linier.
IL
Lad os da gaa ca. 1000 Aår tilbage i Tiden: til den
Tid, da København var et lille Fiskerleje, da Hoved-
og Residensstaden hed Lejre, da de Vittigheder, der
nu staar i „Klods Hans", var nye, da hver Bonde, som
nu, havde sin Bil ( men Bil betød dengang en Strids
økse), da ingen var i Tvivl om, hvad Oslo var
—
kort sagt: til Vikingetiden. Var der da noget For-
A L F R E D K J E R U L F
F R E D E R I K S B O R G G A D E 11
&
K A I
A L L E N S B U R E A U
T E L E F O N B Y E N 7 5 3 0