Ude paa Landet dukkede de tegltækte Forsamlings-
og Missionshuse op og ødelagde sammen med Mejeri
skorstene det smukke Landskab, hvor Straatagene og
den hvide Landsbykirke før havde domineret, men
vidnede om Udfoldelsen af et nyt Foreningsliv, sam
tidig med at de pegede hen imod, at en Forening
til Fredning af Naturen snart var paa sin Plads.
—■
Hertil kom, under Kampen om Parlamentarismen,
Brugsforeningerne som et Kampvaaben mod Købstæ
derne. I 80’erne og 90’erne gjorde Landbruget sin
store Indsats i det økonomiske Liv ved at omlægge
hele Driftsmaaden gennem Andelsforeningerne, hvor
Godsejere og Gaardmænd Side om Side trods poli
tisk Meningsforskel førte Landbruget gennem en
Krise, der truede hele Landets Økonomi.
Og Foreningslivet trængte nu gradvis igennem i
hele Sam fundet og alle Befolkningslag uden Hensyn
til Alder og Køn. Kvinderne kom med i 1872, da
„Dansk Kvindesamfund" blev stiftet. Men i den sid
ste Snes Aar af forrige og de første 25 Aar af inde
værende Aarhundrede var der snart ikke det fælles
Berøringspunkt
—
hvad enten det nu var, at man
havde gaaet i samme Skole eller staaet som Soldat
ved samme Bataillon
— >
snart ikke den fælles Inter
esse
—
enten det nu var, at man samlede paa Fri
mærker, eller at man vilde have Rotter udryddede
— ,
ikke det fælles Formaal
—
enten det. nu gjaldt om
at opføre smaa Kirker eller opføre forbudte Teater
stykker
—
uden at der stiftcdes en Forening til Frem
me af vedkommende Øjemed.
Særlig maa fremhæves den voldsomme T ilvækst i
Foreningslivet, som Udviklingen af Sportslivet her
hjemme i Slutningen af forrige og Begyndelsen af
dette Aarhundrede førte med sig. Fodbold-, Bryder-,
Svømme-, Boxe- og hvad kan man ikke nævne af
Idrætsforeninger, myldrede frem, og Cykleklubber og
Motorklubber tæller jo nu i Massevis af Medlemmer.
Medens Ungdommen tidligere havde moret sig inden
dørs, blev Friluftsliv nu det samlende, og dette, i
Forbindelse med K. F. U. M. og K. F. U. K., der og-
saa har samlet Tusinder a f Unge i Foreningsliv om
alvorlige Formaal, uden dog at glemme Lystigheden
har skabt Danmark en raskere og renere Ungdom,
end der maaske nogensinde har været herhjemme.
Selv Børnene er nu kommet med i Foreningslivet,
baade Drenge og Piger, fra F. D. F.’er og Spejdere
lige ned til Ulveungerne.
Er det blevet for meget af det gode? Maaske og
maaske ikke. Naturligvis har der været og er der dem,
der overdriver Foreningslivet og bliver Sportsidioter
og Foreningsdriverter, som bruger al deres T id til og
gaar helt op i at stifte Foreninger og være Forenings
medlem. Der er sikkert ogsaa Folk, for hvem For
eningslivet er en blot og bar Forfængelighedssag,
Midlet til at bore sig frem eller skaffe sig Anseelse,
enten man stiler saa højt til Vejrs, at man ad den Vej
haaber at komme til at styre Land og Rige, eller man
bare er vagtsom og passer paa, at man staar som
Formand for sin Soldaterforening i det Aar, den har
25-Aars jubilæum for ad den Vej at opnaa et R id
derkors, man ellers aldrig har fortjent.
E t for indeværende Aarhundrede specielt Fænomen
er Foreninger, der bestaar af Foreninger, hvor Med
lemmerne altsaa er, om jeg saa maa sige, Medlemmer
i anden Potens: saa er man naaet fra, hvad man for-
staar ved en Forening til, hvad der snarere maa be
tegnes som en Organisation. Den Indflydelse, hvert
enkelt Medlem har paa Foreningens Liv, bliver til en
lillebitte Brøkdel, medens Foreningen som saadan
virker med Massens Tyngde. Det er vel nok Kulmi
nationen af Foreningsfrihedens Udøvelse, saa nærmer
vi os den Anskuelse, der er udtalt af den franske Fi
losof Duguét, og som Sovjet-Regeringen har taget
op som Grundsætning: „Det isolerede Menneske eksi
sterer overhovedet ikke. Mennesket er et socialt Væ
sen, kun i Sam fundet har det sin Eksistensberettigelse.
Mennesket er forpligtet til at spille den for ham for
udbestemte Rolle i Samfundet, han har ikke Retten
til at være fri, men Pligten til at handle socialt."
X.
Det, der særprægede Foreningslivet i gamle Dage,
var, at de enkelte Medlemmer deltog saavel i Arbejde
som i Fest, saavel i Virksomhed for det Formaal, For
eningen havde sat sig, som med at holde Lystigheden
igang ved de festlige Lejligheder. Det kunde man
gøre, saa længe Foreningerne gennemgaaende ikke
var større, end at i hvert Fald de fleste Medlemmer
kendte hinanden og hinandens smaa Særheder og
Pudsigheder, og saa længe man ikke var mere frem
mede for hinanden, end at man uden Fare for at kri
tiseres for skarpt kunde udfolde sine større eller min
dre selskabelige Talenter.
Men dels har Folk i de strenge Tider siden Ver
denskrigen baade mindre Tid, Raad og Lyst end før
til af. anvende Kræfter paa at indstudere, forberede
og udøve den Slags morsomme Paafund, som i Da
tidens Foreninger udgjorde Utiderholdningen, dels er
man angst for „at komme i Bladene", især nu, da der
er en Pressefotograf tilstede ved enhver større Fest.
Og om de store Foreninger og Organisationer gæ l
der dette endnu mere, hvortil kommer, at man i dem
ofte kun har en meget svag T ilknytning til hinanden
og slet ikke eller saa at sige ikke kender de andre
Medlemmer. En Lejerforening, eller en Forening af
Telefonabonnenter, eller en Forening af Ford-Bil-
A L F R E D K J E R U L F & K A I A L L E N S B U R E A U
F R E D E R I K S B O R G G A D E 1 1
T E L E F O N B Y E N 7 5 3 0