Previous Page  191 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 191 / 196 Next Page
Page Background

Ude paa Landet dukkede de tegltækte Forsamlings-

og Missionshuse op og ødelagde sammen med Mejeri­

skorstene det smukke Landskab, hvor Straatagene og

den hvide Landsbykirke før havde domineret, men

vidnede om Udfoldelsen af et nyt Foreningsliv, sam­

tidig med at de pegede hen imod, at en Forening

til Fredning af Naturen snart var paa sin Plads.

—■

Hertil kom, under Kampen om Parlamentarismen,

Brugsforeningerne som et Kampvaaben mod Købstæ­

derne. I 80’erne og 90’erne gjorde Landbruget sin

store Indsats i det økonomiske Liv ved at omlægge

hele Driftsmaaden gennem Andelsforeningerne, hvor

Godsejere og Gaardmænd Side om Side trods poli­

tisk Meningsforskel førte Landbruget gennem en

Krise, der truede hele Landets Økonomi.

Og Foreningslivet trængte nu gradvis igennem i

hele Sam fundet og alle Befolkningslag uden Hensyn

til Alder og Køn. Kvinderne kom med i 1872, da

„Dansk Kvindesamfund" blev stiftet. Men i den sid­

ste Snes Aar af forrige og de første 25 Aar af inde­

værende Aarhundrede var der snart ikke det fælles

Berøringspunkt

hvad enten det nu var, at man

havde gaaet i samme Skole eller staaet som Soldat

ved samme Bataillon

— >

snart ikke den fælles Inter­

esse

enten det nu var, at man samlede paa Fri­

mærker, eller at man vilde have Rotter udryddede

— ,

ikke det fælles Formaal

enten det. nu gjaldt om

at opføre smaa Kirker eller opføre forbudte Teater­

stykker

uden at der stiftcdes en Forening til Frem­

me af vedkommende Øjemed.

Særlig maa fremhæves den voldsomme T ilvækst i

Foreningslivet, som Udviklingen af Sportslivet her­

hjemme i Slutningen af forrige og Begyndelsen af

dette Aarhundrede førte med sig. Fodbold-, Bryder-,

Svømme-, Boxe- og hvad kan man ikke nævne af

Idrætsforeninger, myldrede frem, og Cykleklubber og

Motorklubber tæller jo nu i Massevis af Medlemmer.

Medens Ungdommen tidligere havde moret sig inden­

dørs, blev Friluftsliv nu det samlende, og dette, i

Forbindelse med K. F. U. M. og K. F. U. K., der og-

saa har samlet Tusinder a f Unge i Foreningsliv om

alvorlige Formaal, uden dog at glemme Lystigheden

har skabt Danmark en raskere og renere Ungdom,

end der maaske nogensinde har været herhjemme.

Selv Børnene er nu kommet med i Foreningslivet,

baade Drenge og Piger, fra F. D. F.’er og Spejdere

lige ned til Ulveungerne.

Er det blevet for meget af det gode? Maaske og

maaske ikke. Naturligvis har der været og er der dem,

der overdriver Foreningslivet og bliver Sportsidioter

og Foreningsdriverter, som bruger al deres T id til og

gaar helt op i at stifte Foreninger og være Forenings­

medlem. Der er sikkert ogsaa Folk, for hvem For­

eningslivet er en blot og bar Forfængelighedssag,

Midlet til at bore sig frem eller skaffe sig Anseelse,

enten man stiler saa højt til Vejrs, at man ad den Vej

haaber at komme til at styre Land og Rige, eller man

bare er vagtsom og passer paa, at man staar som

Formand for sin Soldaterforening i det Aar, den har

25-Aars jubilæum for ad den Vej at opnaa et R id­

derkors, man ellers aldrig har fortjent.

E t for indeværende Aarhundrede specielt Fænomen

er Foreninger, der bestaar af Foreninger, hvor Med­

lemmerne altsaa er, om jeg saa maa sige, Medlemmer

i anden Potens: saa er man naaet fra, hvad man for-

staar ved en Forening til, hvad der snarere maa be­

tegnes som en Organisation. Den Indflydelse, hvert

enkelt Medlem har paa Foreningens Liv, bliver til en

lillebitte Brøkdel, medens Foreningen som saadan

virker med Massens Tyngde. Det er vel nok Kulmi­

nationen af Foreningsfrihedens Udøvelse, saa nærmer

vi os den Anskuelse, der er udtalt af den franske Fi­

losof Duguét, og som Sovjet-Regeringen har taget

op som Grundsætning: „Det isolerede Menneske eksi­

sterer overhovedet ikke. Mennesket er et socialt Væ ­

sen, kun i Sam fundet har det sin Eksistensberettigelse.

Mennesket er forpligtet til at spille den for ham for­

udbestemte Rolle i Samfundet, han har ikke Retten

til at være fri, men Pligten til at handle socialt."

X.

Det, der særprægede Foreningslivet i gamle Dage,

var, at de enkelte Medlemmer deltog saavel i Arbejde

som i Fest, saavel i Virksomhed for det Formaal, For­

eningen havde sat sig, som med at holde Lystigheden

igang ved de festlige Lejligheder. Det kunde man

gøre, saa længe Foreningerne gennemgaaende ikke

var større, end at i hvert Fald de fleste Medlemmer

kendte hinanden og hinandens smaa Særheder og

Pudsigheder, og saa længe man ikke var mere frem­

mede for hinanden, end at man uden Fare for at kri­

tiseres for skarpt kunde udfolde sine større eller min­

dre selskabelige Talenter.

Men dels har Folk i de strenge Tider siden Ver­

denskrigen baade mindre Tid, Raad og Lyst end før

til af. anvende Kræfter paa at indstudere, forberede

og udøve den Slags morsomme Paafund, som i Da­

tidens Foreninger udgjorde Utiderholdningen, dels er

man angst for „at komme i Bladene", især nu, da der

er en Pressefotograf tilstede ved enhver større Fest.

Og om de store Foreninger og Organisationer gæ l­

der dette endnu mere, hvortil kommer, at man i dem

ofte kun har en meget svag T ilknytning til hinanden

og slet ikke eller saa at sige ikke kender de andre

Medlemmer. En Lejerforening, eller en Forening af

Telefonabonnenter, eller en Forening af Ford-Bil-

A L F R E D K J E R U L F & K A I A L L E N S B U R E A U

F R E D E R I K S B O R G G A D E 1 1

T E L E F O N B Y E N 7 5 3 0