61 / 173
ning, og de r ved fordel es jævn t over Lejligheden de uhaandgri be -
lige Spor a f KostensTilberedelse, en g e n n em t ræn g e n d e Duft af Kaal
og Flæsk, en f o r t æ t t e t Damp af Ugens Maaltider, som sæ t t e r sig
i Ga rd i ne r og Betræk og bliver hæng end e i Tøjet. Der er Boliger,
hvor Udluftning er teknisk umulig, man f r emb r i nge r i ngen Ge n n em
t ræk naa r Hulen kun har Aabni ng til een Side, saadan er d e t med
Korridorlejlighederne og med talrige Barakker. Luften de ri nde er
st il lestaaende som en Erindring. Det er i denne St al dl ugt de lever
og lider og elsker og f aa r Børn, alle de arme, som Samfunde t kun
kan henvise til a t bo med Taalmod under de Forhold, de r nu engang
eksisterer.
O g Dampen f o r d r a a b e r sig og siver ned ad Vægge , de r er fu g t
p l e t t e d e og hvor Muggen b r ede r sig, om Vinteren hæng e r de r Is
f l ager inde i Lejligheden, før man f a a r fyr e t op, og alle Slags Syg
domme vandr e r sej rende fra Stue til St ue og Hjem til Hjem, bi nder
de smaa Børn til Sengene og bor er sig umærkel igt ind paa de voksne.
Host en kan væ r e saa vedhol dende, a t man ikke kan sove for den
selv og ikke kan undgaa a t vække de andre. Om Na t ten , hvis man
kommer ind i en a f Ga a r dene , hvor de r er lydt og hvor alle Lyde
bliver s tærke r e a f a t r amme imod de høje Mure, vil man høre, hvor
dan de r hostes. De smaa har Bronchitis og de store hoster hult. Der
ligger en Mode r med en Sengfuld Unger, hun har ingen Udvej for