63 / 173
a t give dem e t a n d e t Rum, de sover t r y g t og lunt op ad hinanden,
men hun ligger med e t Lomme t ørk læde for Munden. Aa bn e r hun
Vinduet, komme r Nat t ekul den ind til de smaa. Det er ikke muligt
for hende a t sove. Hun vil ikke t i l bage til Sana tori et . Hun prøver
a t holde Host en til bage, hun vil t vi nge den til Ophør , men d e t ¡ager
i hendes Bryst, og hun ved, a t hun ikke kan kue den. Falder hun i
Søvn en Timestid, va agne r hun med svedende Pande. Hør, hvor hun
hoster, siger Nabokonen til sin Mand. J e g t ror hun er smækfuld af
Tuberkler. Om Mo rgenen læg g e r hun Lomme t ørk læde t til Vask. Det
er g e n n em væ d e t a f hendes Blod.
Hun har i t o Aa r pr øve t a t komme bo r t fra Lejligheden. Lægen
har fo r b u d t hende a t bo der. Men Boliganvisningen kan ikke hjælpe
hende. Hun maa væ r e gl ad ove r a t have Tag over Hovede t . Indtil
fornylig har hun v æ r e t smittefri. Det er endnu kun hende selv, de r
er klar over a t hun nok ikke er d e t længer e . Hun t ør ikke ga a til
Lægen og f aa Vished. Men hun gø r d e t vel en Dag. Manden kan
ikke passe Børnene.
O g imedens d r a g e r Bolignødens Fyrste Tuberkulosen sejrssikker
fra Lejlighed til Lejlighed, fra Seng til Seng, fra Mund til Mund, han
kysser d e smaa G o d n a t og l yt ter i de tidlige Morgen t ime r til Host en
som s tiger dem af Brystet.
K 3 S E S