269 / 581
262
Tid. Den danske Minister, Baron Selby’s Forekommenhed
gav ham Lejlighed til at se den fine Verden og dens Sel
skabelighed. Dette var behageligt nok, men det var ikke
særlig hollandsk. Gik han derimod ud til Scheweningen,
kunde han ret gjore Bekjendtskab med dette Hav, der paa
én Gang er Hollands frygtelige Fjende og dets bedste Ven;
han kunde paa samme Sted se de fattige Fiskeres strænge
Arbejde og den rige og fornemme Verdens Badeliv; og i
Leyden - - der studerede han ikke blot den fortræffelige
Lucas’ Dommedag paa Raadhuset, men hans Fantasi for
fulgte ogsaa Skridt for Skridt hin verdenshistoriske Belej
ring, hvor det frihedselskende Folk holdt ud under de
største Trængsler indtil Flodens Bølger bragte deres Frel
ser.
Over Rotterdam, Delft og Dortrecht gik han til
Antwerpen, hvor han ankom den 1ste August. Det var
næppe 6 Aar, siden Belgien havde losrevet sig fra Hol
land; Minderne omKampen vare endnu friske, Lidenskaberne
endnu ophidsede, og det forekom ogsaa ham, som om Mod
sætningen imellem de tvende Dele af Nederlandene var
overordentlig stor. Han var ikke længere i Alleernes og
Kanalernes Land, i de trange Gader mellem de smaa,
renlige og velvedligeholdte Huse; bredere Gader og større
Pladse, med store, men ikke sjælden forfaldne Paladser
omgav ham; de store Kirker med den pragtfulde katholske
Cultus traadte i Forgrunden; og hvad Konsten angik, saa
var det Rubens’ mægtige Skikkelse, der beherskede Alt.
Han besøgte Briigge, Gent og Briissel; hver Stad havde
sit eget Fysiognomi og sin egen betydningsfulde Plads i
Konsthistorien. Han havde gjerne dvælet der længere,
men Paris stod jo endnu tilbage, og Sommeren nærmede
sig sin Ende.