264
en interessant Udflugt til Rouen. — Der var ikke megen
Tid til at gjøre Bekjendtskab med franske Lærde og Konst-
nere, og det er jo ogsaa bekjendt nok. at disse just ikke
ere let tilgængelige i Paris. Et Brev fra Hetsc-h gav dog
Høyen Adgang til den bekjendte Arcbitekt Ga u , For
fatteren til det smukke Værk over Nubien. Høyen fandt
i ham en særdeles kundskabsrig og behagelig Mand, hvis
Bekjendtskab baade var ham til Glæde og til Nytte.
Det er overflødigt at sige, at Høyen ligesom andre
Mennesker var indtaget af denne »Verdens Hovedstad« med
det livlige, gjennemdannede Udseende. Theatrene besøgte
han næsten hver Aftem »for at studere Sproget« hed det.
men i Virkeligheden fordi han aldrig før havde sét den
sceniske Ivonst udfolde sig saa mangfoldigt og saa mesterligt.
Theatret var jo ogsaa langt fra at være ham uvedkommende.
Hans Aands Sfære var ikke indskrænket til en enkelt Konst,
men hver en Ytring af Menneskets skabende Drift, enhver
Maade, hvorpaa Menneskeaanden kunde vise, at den fattede et
Glimt af den evige Skjønhed, var ham kjær og dyrebar. —
For hans nærmeste og egentlige Studier var Udbyttet saare
stort. For Italiens Kigdorn fandt han rigtignok at Paris
maatte staa tilbage, men den havde Meget, som Italien
manglede. Han blev her indført i Egne af Konstliistorien,
der før havde været ham ganske eller for en stor Del ube-
kjendte, og hvor han nu overraskedes ved at finde en
Dygtighed, han ikke havde ventet.
Dette gjaldt navnlig
om den franske Billedhuggerkonst i det 16de Aarhundrede
og om den franske Malerkonst i Nutiden.
Denne sidste
kunde dog ikke vise sig for ham i sin fulde Storhed.
Han saa de herlige Arbejder, der vare ophængte i Palais
Luxembourg; men Samlingen i Versailles var under Opstil




