489 / 581
74
det. Det vilde rigtignok gjøre mig grumme ondt. Jeg vil nu
slutte i den behagelige Indbildning at Deres Yenskab for mig
ikke er slappet ved dette lange Brevs Tyndhed, men at jeg
snart maa forvisse mig om det Modsatte ved i Caffé greco at
blive modtaget med »der er Brev til Dig« og jeg saa strax
kan see og sige, det er fra Høyen.
Indtil A p ril Maaned er
jeg endnu sikkert i Kom, og hvis det høie Fondvæsen vil være
mine ønsker imod, nødes jeg muligt til at opgive Neapelreisen
og blive endnu længere i Rom , hvortil jeg kun har lidt Lyst.
Hvorledes staaer jeg mig med hans Kongl. Høihed vor Præses?
— Lev nu vel, kjære Professor Høyen, og tænk paa mig.
Deres hengivne Wilhelm Marstrand.
3.
T il M a r s t r a n d .
Kbhvn. d. 15 April 1S38.
Kjære Ven!
Jeg modtog Deres Brev d. 25de Februar, altsaa netop
paa Fastelavnsmandag, og fornøiede mig ret over den kiær-
komne Anledning til at tænke paa Dem og forestille mig Deres
Nydelse i den lystige Carnevalstid.
Jeg kan ei noksom takke
Dem for den Glæde, som Deres Skrivelse har forskaffet mig,
og jeg erkiender fuldt min Utaknemmelighed med at lade Dem
vente saalænge paa Svar; men De kiender formodentlig mit slette
Rygte, hvad Skrivning overhovedet og Brevskrivning isærdeleshed
angaaer, og jeg har dennegang stolet paa at dette skulde giøre
mig samme Tieneste, som andre Folk have af et godt Rygte,
nemlig: vække en god Præsumtion for mig. V ar jeg bekieudt
som en flittig Brevskriver, saa havde De al mulig Grund til at
bebreide mig for Lunkenhed, Skiødesløshed osv.; nu derimod for
udsætter jeg, at De veed, hvorledes Mangel paa at være oplagt,
Tvivlraadighed om hvad jeg i flere Punkter skulde svare Dem
etc. etc. har bragt mig til at opsætte mit Svar hver evige
Postdag.
Dersom De ogsaa er gaaet til Neapel, naar disse