75
Linier komme til Rom , saa stoler jeg paa, at Yennerne nok
sende det efter Dem, eller at De i alt Fald modtager det ved
Deres Tilbagekomst. — Deres Brev har glædet mig over
ordentlig; jeg behøver intet andet Beviis for det stærke Ind
tryk Italien har gjort paa Dem, og midt i al min Glæde over
den Nydelse, som De har, giør det dog et saa behageligt, saa
venligt Indtryk paa m ig, at De bevarer Deres Kiærlighed til
det fattige Danmark, at De længes efter det, og at De ønsker
ret her at virke og leve for Deres Konst.
Deres Anskuelse
af den Maade en Ivonstner bør reise paa, deler jeg aldeles,
skjøndt Deres Maleri vidner om, at Konstneren, selv paa en
Reise, hvor saa mange nye Indtryk strømme ind paa ham, kan
besidde Rulighed nok til klart at fremstille det Eiendommelige
i dette forandrede L iv , som griber ham.
Jeg glæder mig
grumme meget til det store Arbeide, som De har for, og var
der Noget, som kunde et Gieblik forurolige m ig, saa er det
den famøse »L a s u r« som De omtaler.
Ikke, som om jeg
kunde eller vilde negte alle de Fordele, som Anvendelsen af
klare, gjennemsigtige Farver skaffer Maleren, men blot fordi
alt hvad vi have faaet fra Rom her hiem, som har været la
seret, har giort det samme ubehagelige Indtryk paa mig qua
Malerier, som de saa vidt og bredt bekiendte engelske Staal-
stik qua Kobberstik. Det er mig en Lækkerhed, som forvandler
Konstværker til glimrende, transparente Manufactur-Arbeider,
og som er istand til at svække og forbittre Indtrykket af et
vel tænkt Motiv.
Dog, jeg taler jo blot om , hvad vi have
seet her i Byen, jeg tvivler ingenlunde om, at der i Rom maa
gives Konstnere, som anvende Lasuren paa en gediegen male
risk Maade, og jeg frygter allermindst for at Deres solide For-
dannelse og Deres friske og sunde Gie ikke skulde værne om
Dem mod enhver Smitte af den A rt, som jeg mener. — De
spørger mig om Paris, og jeg kan ei andet end raade Dem til
at gaae derhen, men b li v i I t a lie n saalænge De kan. To a
tre Maaneders Ophold i Frankrigs Hovedstad vil være tilstrække




