39
By liggende Strækninger (II) ere over dobbelt og i Ny Kjø-
benhavn (III) over fire Gange saa mange som i den ældste
Deel af Staden. Allerede dette Resultat synes at tyde paa
en Indvirkning af Jordbundens Beskaffenhed paa Sygdommens
Styrke. Der ere imidlertid flere Forhold, som maae tages i
Betragtning, og hvis Indflydelse maa udsondres, for at den,
som Jordbunden udover, kan blive tydelig.
Lad os antage,
at Choleraen hidrører fra en Forgiftning af Luften, og at
denne overalt var lige righoldig paa det dødbringende Stof.
Individerne ere ulige modtagelige for denne Gift; mange kunne
modstaae den, andre derimod bukke under for dens Styrke.
Tager man to ligestore Grupper Individer, der leve under
samme Forhold, er der Sandsynlighed for, naar Antallet
i hver især er stort, at der i begge findes den samme
Mængde for Giften modtagelige Individer, og at altsaa de
Angrebnes Antal bliver ligestort. Alle andre ville modstaae
Giften, indtil denne enten vinder i Kraft eller de selv af
andre Aarsager svækkes og derved blive mere modtagelige.
Gaaer man ud fra denne Forudsætning, er det klart, at
Befolkningens Tæthed ingen Indflydelse har paa Sygdommens
egentlige Styrke; boer der paa et bestemt Areal dobbelt saa
mange Mennesker som paa et andet, angribes der vel
dobbelt saa mange; men det procentiske Antal, der er Maalet
for Sygdommens Styrke, forandres ikke derved.
Men med den stigende Tæ t h e d af B e f o l k n i n g e n
indtræde tillige andre Forhold, der bevirke, at Sygdommen
antager en stærkere Charakteer i de stærkest befolkede Distrikter.
Det er nemlig den Indflydelse, som en Sammenstuvning af
Mennesker har paa disses Sundhedstilstand; thi det ligger i
Sagens Natur, at enForøgelse af Antallet paa et givet Areal
ud over en vis Grændse altid maa udøve en skadelig Ind
virkning paa Individernes Constitution. Den stadige Mangel




