40
paa frisk Luft, i Forbindelse med den med en tæt Befolkning
stedse tiltagende Ureenlighed, Fattigdom og slet Levemaade,
maa efterhaanden nedbryde Legemet og gjøre det modtageligt
for Sygdom. Paa denne Maade faaer da Befolkningens Tæt
hed sin Betydning; thi Choleraen optræder stærkere i et tæt
befolket Qvarteer end i et andet, ikke fordi Individernes Antal
er større paa et givet Areal, men deels fordi Sygdommen her
i Ureenligheden tinder Næringsstof, deels fordi den større
Tæthed medfører en vis Sygelighedstilstand, hvorved Indi
viderne i Sammenligning med andre Distrikters Beboere blive
mere modtagelige for Sygdommen, og altsaa denne forholdsviis
stærkere. At Sygdommens Styrke tiltager med Befolkningens
Tæthed er altsaa tydeligt, og det har viist sig ved en nær
mere Undersøgelse (Bilag III), at Choleraens Intensitet tiltager i
et ligefrem Forhold med Befolkningens Tæthed. Dette vil altsaa
sige, at i en Gade, hvor der paa et givet Areal boe
2
,
3
,
4
Gange saa mange Mennesker som i en anden Gade, alt
Andet forresten lige, vil der angribes
2
,
3
,
4
Gange saa
mange Procent af Befolkningen, altsaa i Virkeligheden
4
,
9
,
16
Gange saa mange Individer, som i den anden Gade, der
har samme Areal.
Man vil heraf maaskee drage den Slut
ning, at man under alle Forhold kan formindske Syg
dommens Styrke ved at sprede Befolkningen; men vi troe at
denne Anskuelse tildeels er falsk; thi Aarsagen til, at Choleraen
paa det samme Terrain angriber forholdsviis flere af en tættere
end af en mindre tæt Befolkning, ligger vistnok ikke saameget i
Tætheden selv, som i Beboernes større Ureenlighed og slette
Constitution, og at denne ikke pludseligt kan forandres
ved en Spredning er indlysende.
Men ved at flytte navnlig
den svageste Deel af Befolkningen til et Terrain. hvor Syg
dommen af andre Aarsager er mindre stærk, vil man derimod
kunne redde endeel af Samme. Befolkningens Tæthed er i den




