175 / 211
Å R E T S F U N D I G R A V E T I D E N 1 9 6 4 - 6 5
Længere tilbage i grunden fandtes der udsmidninger med fejl
brændinger fra et pottemagerværksted, som må have fungeret her
i slutningen af 1600-tallet, de indeholdt store mængder af stjert
potter og øreskåle, og i samme lag lå brudstykker af kakler, der
tidsmæssigt ikke passede helt ind i billedet. Her lå endelig skår,
der kunne tyde på, at pottemageren har forsøgt sig med fremstil
ling af fajancer; det var ikke rigtigt lykkedes for ham, men for os
var fundet interessant. Han havde også lavet havevaser og urte-
potteskjulere.
Lige i grundens midte kom der skår for dagen stammende fra
Store Kongensgade-Fabrikken, nøjagtig som dem, vi kendte fra
fabrikkens tomt, og alle uglaserede ligesom der.
Nationalbankens udvidelse havde vakt mange forhåbninger. Det
var derfor noget af en skuffelse, at stedet viste sig så tomt for fund,
som tilfældet var. De fleste kulturlag var gennemgravet til kældre,
og på stedet, hvor Admiralitetets bygninger har stået, og hvor nogle
af flådens første beddinger har ligget, var der ikke meget at finde.
Lidt af et bolværk var bevaret i det hjørne af grunden, som vender
ud mod Holmens Kanal, det var så godt som alt, hvad man stødte
på af ældre bygningsrester. Kobbernagler fra skibenes kobberfor-
hudning og en enkelt kanonkugle var, hvad vi hentede hjem, og
det var jo ikke helt, hvad vi havde ventet os.
I Fredericiagade, lige over for Fajancefabrikkens tomt, lå en
grund hen efter nedrivning på grund af byggestop. På Geddes kort
kan man se, at samme grund har ligget ubebygget i Fajancefabrik-
kens dage, så der var al mulig grund til at undersøge, om den skulle
have været brugt som affaldsplads for fabrikken, og vi gik i gang
med de bedste forhåbninger. Belært af erfaringer, dels i samarbejde
med Nationalmuseet, dels ved gravning alene, har jeg indset, at
det ikke i en bygravning duer at grave med hånd i større måle
stok. Da man alligevel før eller senere skal konkurrere med grav*73