J Ø R G E N A H L E F E L D T - L A U R V I G
havde det meste af fylden fra den sidste produktionsperiode. Der
var mange fejlbrændinger, blandt andet dele af en stak på 12
tallerkener. Den har sikkert voldt stor ærgrelse den dag, den blev
taget ud af ovnen.
Blå var fabrikkens traditionelle farve; ved patent på blådekore
ring havde fabrikken sikret sig mod konkurrence udefra, men af
de mange processer, der er ført af dens ejere, fremgår det, at der
var interesserede nok, som prøvede at komme ind på markedet for
blådekoreret gods, og der er næppe nogen af de københavnske
fabrikker, som ikke har gjort de hæderligste forsøg på at bryde
monopolet. Flerfarvede stykker kendes dog også fra fabrikken,
således et skrivetøj i Museum flir Kunst und Gewerbe i Hamburg
og et krus i Kunstindustrimuseet i København. Hvad der imidlertid
synes at være forsvundet, er et flerfarvet stykke med brændings
nummer, som efter sigende har været i Kulturhistoriska Museet
i Lund. Det var altså naturligt, at man under gravningen på grun
den var på udkig efter polychromt bemalede skår, der kunne
stamme fra fabrikken. Det lykkedes at finde adskillige blå- og man
ganmalede skår, endvidere brunlige glasurklumper, fritter, der har
været brugt til fremstilling af manganfarven, og endelig en lang
agtig sten, i hvis overflade der var to huller; det viste sig, at stenen
har været brugt til at rive glasurklumpen til et fint farvepulver.
Det var blot et par eksempler på, hvordan jordfund kan sætte
os i direkte forbindelse med fortiden, dens mennesker og deres virk
somhed. Da endelig gravemaskinen gik i gang, dukkede en vrimmel
af skår op. Arbejderne blev stærkt interesserede og ydede museet
glimrende hjælp, så nu ligger der en anselig skårdynge på By
museet. De øverste lag, som fjernedes, skulle tjene som vejfyld til
TV-byen i Gladsakse, så der var ikke meget håb om at se noget
af det igen, andet blev kørt i Nordhavnen og brugt til havne
udvidelse.
170