168 / 211
J Ø R G E N A H L E F E L D T - L A U R V I G
for at skaffe Danmark-Norge nogle af de smukke ovntyper, man
hidtil havde importeret sydfra. Kunstakademiet lod hofbygmester
Nicolai Eigtwedt få overopsyn med fabrikken, og sammen med
generalbygmester Hausser øvede han sin indflydelse på fabrikkens
produktion. Det var imidlertid billedhuggere og dekoratører, som
udformede ovnens detaljer.
Den ovndel, Bymuseet har været så heldig at få, er grønglaseret,
og af regnskaberne ved man, at fabrikken i 1 740 købte gul og ko
boltblå farve, så man var klar over, at der var udgået grønglase-
rede ting fra fabrikken; men hidtil har man kun kendt den fra
beskrivelser, og da ovndelen dukkede op hos antikvitetshandler Er
ling Schroeder, var der intet, der sagde, at den stammede fra Blå
tårnsfabrikken. Imidlertid blev den forevist for vor største nuleven
de kender af danske fajancer, museumsinspektør Kai Uldall, der
straks erklærede, at den kunne være fra Blåtårn.
Der gik nogen tid, og en dag fik man den tanke at sammenligne
den nyerhvervede ovndel med illustrationer af lignende ovne og
opdagede da, at den har hørt til en ovn ganske magen til en i sin
helhed bevaret ovn, der findes på godset Ledreborg ved Roskilde.
Ser man nøje på ovndelens glasur, vil man lægge mærke til, at
der på forsiden af den er ganske svage striber af blåt, noget der
bekræfter, at glasuren er fremstillet af blandede farver. De blå
spor stammer nemlig fra farvestof, der ikke er blevet omhyggeligt
nok knust før brændingen.
Fabrikken har også lavet andet end ovne, og det, den i dag er
bedst kendt for, er vel de vægfliser, hvis prydelser, midtmotivet,
hjørnerne i form af stjerner og kanterne, er i relief. Ved Bymuseets
udgravning i Store Kongensgade-Fabrikkens tomt blev det imid
lertid fastslået, at også denne fabrik har fremstillet sådanne fliser,
se iøvrigt artiklen »Årets fund« side 169 i årbogen. Mindre kendt
er det store antal af havevaser og urtepotteskjulere, som er udgået
166