164 / 211
O. K Ø L L N
Disse virksomheders oprindelige hensigt var at forsyne kokkenerne,
men efterhånden overtog de også den væsentligste del af de kom
munale hospitalers og stifteisers forbrug af pålægsvarer, brød og
frugtsaft. I 1923 overtog Folkekøkkenerne endvidere leverancen af
kød og flæsk til disse institutioner, idet der ved Folkekøkkenernes
foranstaltning opkøbtes levende kreaturer på markederne. Folke
køkkenerne forestod slagtningerne af dyrene og fordelingen af kø
det til de pågældende institutioner.
I mellemkrigsårene var køkkenvirksomheden dalende, men med
den anden verdenskrig 1939-45 gik Folkekøkkenerne igen ind i
forhold, der mindede om årene under første verdenskrig. De for
skellige restriktioner, der var en følge af krigen, skabte øget til
strømning til spisesalene, og det blev nødvendigt at oprette midler
tidige udleveringssteder for at tilfredsstille efterspørgslen efter Fol
kekøkkenernes mad. Som noget nyt blev der også indrettet udsalgs
steder i de af kommunen opførte boliger for aldersrentenydere for
disses beboere.
I sommeren 1941 vedtog rigsdagen under hensyn til de usikre
forhold loven om folkebespisning, hvorefter kommunalbestyrelserne
bemyndigedes til i tilfælde af gasrationering eller hel standsning
af gastilførslen at etablere folkebespisning. Loven tog også sigte
på eventuelle krigsmæssige begivenheder, hvor befolkningen på
grund af ødelæggelse af de offentlige el- og gasværker eller ved
evakuering af bomberamte boliger ville være ude af stand til selv
at fremstille varm mad i hjemmene.
Planer for en sådan ordning, der omfattede bespisning af en
trediedel af Københavns befolkning eller ca. 250.000 personer,
blev udarbejdet af Folkekøkkenerne, og det nødvendige tekniske
apparat var etableret, herunder aftaler med hospitalskøkkener og
herværende konservesfabrikker om bistand. Bespisningen kunne
sættes i gang med ret kort varsel.
162